23948sdkhjf

Minister ser på dyretransporter

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen er tilfreds med svar fra landbrugsminister Mette Gjerskov.

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen er tilfreds med svar fra landbrugsminister Mette Gjerskov.



Lorentzen havde efter beretninger om problemer med dyretransporter på DTL’s generalforsamling spurgt ministeren: Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at tyre og køer - på grund af kravet om adskillelse under transport - påføres unødig stress med deraf følgende øget risiko for skader på dem selv, chauffører og landmænd?

I sit svar skriver Mette Gjerskov:

”- Jeg er opmærksom på, at adskillelse af kønsmodne handyr og hundyr kan indebære en risiko for, at dyrene påfører hinanden og sig selv skade i forbindelse med forsøg på at forcere en adskillelse. Derudover er jeg opmærksom på, at kravet om adskillelse kan indebære sikkerhedsmæssige problemer for de personer, der håndterer dyrene i forbindelse med en transport.

Som det følger af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 756 er det overordnede hensyn bag kravet om adskillelse af kønsmodne handyr og hundyr under håndtering og transport at sikre, at dyrene ikke skal kunne forvolde skade på hinanden, og transportforordningen giver ikke mulighed for at dispensere fra dette krav.

På baggrund af ovenstående vil jeg arbejde for, at der findes en afbalanceret løsning på problemstillingen.”

Pihl Lorentzen hæfter sig især ved den sidste sætning, som han betragter som en åbning, idet ”Danmark tilsyneladende tolker EU-reglerne meget stramt”.

- Det kan ikke være meningen, at en firkantet og teoretisk baseret regel om kønsadskillelse af dyr på deres sidste rejse til slagteriet skal medføre unødig stress hos dyrene med tilhørende risiko for chaufførerne, siger Venstres trafikordfører.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063