Frost og køl: Sø- og Handelsretten frifandt både speditør og vognmand i sag om temperaturskadet køle-/frysevarer.

Jeg kunne i forrige nummer af Danmarks Transport-Tidende berette om en køletransport, der var gået galt, men hvor vognmanden blev frifundet. Dagens tekst er en ny dom afsagt af Sø- og Handelsretten den 15. maj, hvor lidt af den samme problemstilling var oppe og vende på ny.

Den centrale bestemmelse i CMR-loven er § 25, der bestemmer, at fragtføreren er fri for ansvar efter § 24, hvis bortkomsten eller beskadigelsen skyldes de særlige farer, der er forbundet med et eller flere af følgende forhold:

I den nye sag var spørgsmålet om en dansk speditør som kontraherende fragtfører var ansvarlig for temperaturskade på et parti køle-/frysevarer under en landtransport fra Vejle til Moskva med en dansk vognmand, som udførende fragtfører på den første del af transporten fra Vejle til Fredericia. Vareejeren var et dansk handelsfirma (eksportøren), som havde forsikring i et dansk forsikringsselskab og da transporten gik galt, var det forsikringsselskabet, der indtrådte i kravene mod transportøren (subrogation).

Eksportøren havde gennem flere år haft et samarbejde med speditøren om udførelse af køle- og fryse-transporter af fødevarer.

Den 24. juli 2008 afgav eksportøren en instruks til speditøren om at forestå en køle- og fryse-transport til Moskva. På instruksen fra eksportøren til speditøren er anført, at godset bestod af 14 paller chilled food stuff og ca. 19 paller frozen food stuff, og om transportemperatur: ”Køl +2/+4 celsius/ Frys – 18/-20 celsius”. Lastedatoen var angivet til den 15. august kl. 8.00.

Temperaturinstruksen svarede til de tidligere afgivne instruktioner og parterne var under den senere sag enige om, at instruksen skulle forstås således, at kølegods skulle placeres forrest i traileren.

Eksportøren havde i henhold til faktura af 15. august solgt godset til sit datterselskab i Moskva for en samlet pris af USD 87.956,88 på leveringsvilkår CIP Moskva.

Godset blev afhentet den 15. august 2008 i Vejle. Eksportørens medarbejdere foretog læsningen, og chaufføren satte skillevæggen mellem køl og frys op. Af vognmandens kørselsrapport fremgår, at læsningen fra eksportørens lager i Vejle blev påbegyndt den 15. august kl. 8.00 og var afsluttet kl. 9.15, hvorefter chaufføren kørte til Kolding for toldbehandling og veterinærkontrol og herefter til Fredericia for, at traileren kunne blive transporteret med skib til Klaipeda.

Af chaufførens kvittering for godset på følgesedlen fremgik, at varerne blev modtaget i ubeskadiget stand og ved en temperatur for frost på min -18° C og for køl max. +5° C.

Et par timer efter ankomst i Fredericia konstaterede modtageren, at anlægget var indstillet til +2 og - 20, og temperaturen blev målt til +1.1 og -17.9. I Klaipeda blev godset overtaget af en litauisk vognmand og på det af dette firma udstedte CMR-fragtbrev, var anført en temperatur ”+ 2- +5 C og -20 C” samt at lasten var plomberet.

Da godset den 20. august ankom til Moskva, kunne det konstateres, at frostvarerne var placeret forrest i traileren og kølevarerne bagerst…

Samme dag meddelte eksportøren i mail til speditøren, at der var sket en ombytning af varerne, ”hvilket vil sige, at frostvarerne var blevet transporteret på +2/+5 grader Celsius og kølevarerne var blevet transporteret -18 grader celsius.”

Eksportøren gjorde samtidig ansvaret gældende over for speditøren. Mailen blev samme dag videresendt til forsikringsselskabet, der foranledigede survey afholdt, hvilket skete den 21. august 2008.

Af survey rapporten fremgik bl.a.:

The cargo was destroyed by “OX” in accordance with instructions received from the Consignees. The fact of destruction was confirmed by the statement signed by the representatives of “Eksportøren and OX” …”

Rapporten var vedlagt billeder, der viste temperaturer på -18, 4 og +4.6 grader, samt varer, hvor plastfolie var brudt samt beskadigede varer.

En udskrift over temperaturen i traileren samt over temperaturindstillingen viste, at indstillingen havde været konstant under hele transporten med en indstilling for frys på -20° C og for køl på +2° C.

Returluften (DAS 1 og DAS 3) lå i hele transportperioden mellem 1-4,7 °C i køletemperatur og mellem -14-20° C i frysetemperatur, med undtagelse af den 15. august, hvor i perioden fra kl. 9.33 til kl. 9.43 for kølesektionen falder fra 1.7 til -1,5° C for derefter at stige til 1,5° C kl. 10,43, og for frostsektionen i perioden fra kl. 8.28 til kl. 9.41 at stige fra -1,8 til 5,3 og derefter til -10,6° C kl. 10,43, samt den 19. august, hvor temperaturen i tidsrummet 9.55 til 11.55 når op på henholdsvis 8,1 og -3,1.

Det litauiske transportfirma oplyste i en erklæring af 14. juni 2010, at

Sagen var i Sø- og Handelsretten ude for det lidt usædvanlige forløb, at sagen oprindeligt blev hovedforhandlet den 30. juni 2010, men på rettens opfordring blev der til brug for forståelsen af de udsving, som temperaturrapporten udviste, indhentet en erklæring fra surveyoren om forståelsen af oversigten over temperaturerne målt under transporten og af denne supplerende erklæring fremgik følgende spørgsmål og svar:

”DAS 1” dækker over temperaturer målt i umiddelbar nærhed af det forreste(inderste) køleanlægs indtag til returluft og vil derfor med få tiendedels grad udsving stemme overens med målingerne i kolonnen ”RET” (Return Air”).

”DAS 3” dækker, i denne trailer(…), over temperaturer målt enten i umiddelbar nærhed af den bagerste fordampers indtag for returluft – eller ved øverste kantliste. Måleresultaterne for ”DAS 3” bør derfor stemme nogenlunde overens med målingerne i kolonnen ”RET 2”.

I Sø- og Handelsretten nedlagde forsikringsselskabet påstand om betaling af USD 107.946,10 og begge transportfirmaerne nedlagde på påstand om frifindelse, ligesom speditøren nedlagde påstand over for vognmanden, således som det normalt sker i denne slags sager, om at vognmanden, såfremt speditøren blev dømt, skulle friholde speditøren.

Sø- og Handelsretten henviste til, at det af chaufførens kvittering på følgesedlen fremgik, at godset havde temperatur på henholdsvis -18° C og +5° C. Der var intet grundlag for efter forklaringerne at antage, at denne temperatur angivelse var ukorrekt.

Retten henviste herefter til den forklaring, som den chauffør, som havde kørt strækningen fra Klaipeda, Moskva havde afgivet i retten, hvoraf bl.a. fremgik, at der ikke skete noget usædvanligt under transporten, og at ingen af toldmyndighederne havde foretaget omladning. Af forklaringerne fremgik endvidere, at der i tilfælde af omladning skulle foretages en ændring i skillevæggenes placering.

Herefter henviste retten til den af syn- og skønsmanden afgivne erklæring, som retten ikke fandt entydig. Udskriften over temperaturen viser to markante afvigelser fra indstillingerne.

Den ene er allerede under læsning, hvor temperaturen i køledelen trods indstillingen +2° C falder til minusgrader, og at der i frysedelen efter lastning sker en forøgelse af temperaturen til plusgrader.

Efter de sagkyndiges vurdering, som retsformanden kunne tilslutte sig, kunne dette efter alle tre dommeres opfattelse kun forklares med, at der var lastet frysevarer i køledelen og omvendt.

Ændringen i temperaturerne den 19. august viste derimod en kortvarig stigning i begge temperaturer, hvilket ikke indikerede udtagning af godset, og en efterfølgende ændret placering.

Herefter fandt retten, at speditøren var ansvarsfri, jf. CMR-lovens § 25, stk. 1, litra c.

Retten fandt endvidere, at de opgaver, som den danske chauffør, der havde kørt strækningen fra Vejle til havnen i Fredericia, havde naturligt i forbindelse med læsningen alene været at opstille skillevæggen og lukke dørene efter endt lastning.

Retten fandt ikke, at den danske chauffør havde anledning til at foretage nærmere undersøgelser om, hvorledes godset var lastet, ligesom godset ikke umiddelbart gav chaufføren anledning til at tro, at der var sket fejl.

Der fandtes derfor ikke at kunne pålægges vognmanden ansvar for den forkerte placering af godset.

Begge transportfirmaerne blev derfor frifundet og forsikringsselskabet skulle betale omkostninger til speditøren, der igen skulle betale omkostninger til vognmanden.