23948sdkhjf

Større omsætning og mindre overskud hos Q8

Som følge af de høje oliepriser på verdensmarkedet voksede Q8s omsætning i regnskabsåret 2011/2012. Overskuddet faldt dog med knap 25 pct. primært på grund af hård lokal priskonkurrence på benzin og diesel.

Som følge af de høje oliepriser på verdensmarkedet voksede Q8s omsætning i regnskabsåret 2011/2012. Overskuddet faldt dog med knap 25 pct. primært på grund af hård lokal priskonkurrence på benzin og diesel.



- Vi er tilfredse med årets resultat. Når vi kommer ud med et mindre overskud end sidste år, skyldes det primært lav økonomisk vækst og stigninger i prisen på olieprodukter, som lagde en dæmper på det private forbrug og skabte hård priskonkurrence på benzin og diesel, siger Q8s adm. direktør Steffen Pedersen i en kommentar til olieselskabets årsregnskab, der foreligger i dag.

Bruttoomsætningen voksede fra 11,8 mia. kr. sidste år til 12,7 mia. kr. i det seneste regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2012. Årets resultat faldt derimod fra 219 mio. kr. året før til 168 mio. kr. i 2011/2012.

En liter benzin er i løbet af året steget med 1,60 kr. pr. liter, og en liter diesel er steget med 1,00 kr. Prisstigningerne og det fortsat træge opsving i Danmark betød, at Q8 solgte færre liter end året før. Samtidig har Q8 kunnet mærke, at danskerne skifter til billigere brændstof. Både i form af øget salg fra Q8s lavpriskæde, F24, og i form af øget salg af diesel, som nu udgør over 50 pct. af salget af brændstof fra Q8s servicestationer.

Q8 har i det forgangne regnskabsår investeret massivt i nye Qvik To Go-butikker på selskabets servicestationer samt udbygning af lavprisselskabet F24, hvor stadig flere bilisterne foretrækker at tanke på grund af de lavere brændstofpriser. Investeringerne på i alt 189 mio. kr. kunne finansieres alene af driften.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063