23948sdkhjf

CC flytter aktiviteter fra hovedkontoret til Holland

Den europæiske markedsleder inden for potteplantelogistik, Container Centralen (CC), flytter aktiviteter fra hovedkvarteret i Odense til Hoofddorp i Holland.

Den europæiske markedsleder inden for potteplantelogistik, Container Centralen (CC), flytter aktiviteter fra hovedkvarteret i Odense til Hoofddorp i Holland.



CC har gennem de seneste år været igennem en del større ændringer med implementering af RFID samt en større organisationsændring, hvor driften blev centraliseret i Holland. Nu tager virksomheden det næste naturlige skridt for at samle kompetencer i Hoofddorp ved Amsterdam ved at flytte aktiviteter fra hovedkontoret i Odense til Holland.

- På mange måder er Holland det logistiske centrum i Europa, især inden for potteplantebranchen, som er et af vore vigtigste markeder, siger Roel de Jong, CEO i CC.

En del af CC’s strategi er at blive mere kundestyret, hvilket er den væsentligste grund til at samle virksomhedens aktiviteter, der hvor de fleste af deres kunders aktiviteter er baseret. Derfor vil Supply Chain Management, Finans, IT, Marketing og interne servicefunktioner blive flyttet til Hoofddorp.

Lokale salgsfunktioner samt juridiske og nogle tekniske funktioner vil fysisk forblive i Odense. Overførslen af aktiviteter fra Danmark til Holland vil være gennemført ved udgangen af 2012.

- Desværre er afskedigelser uundgåelige som følge af denne overflytning af aktiviteter, siger Roel de Jong. Vi vil naturligvis tilbyde danske medarbejdere at flytte med til Hoofddorp, og de, som vi bliver nødt til at tage afsked med, vil vi hjælpe til at komme videre i deres karrierer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063