Ny Iveco Stralis til Gandrup
C.M. Transport A/S i Gandrup har den første juni fået leveret en ny Iveco Stralis af typen AS440s45txp.
- Det er fjerde gang vi køber en Iveco Stralis, siger Viggo Nielsen, der er indehaver og pensioneret direktør fra C.M. Transport A/S, der i dag bliver drevet af Malte Skinbjerg og Lars Sølvkjær. Både virksomheden og dens chauffører er tilfredse med lastbilerne samt Ivecos service og samarbejdet med værkstedet i Aalborg.
C.M. Transport A/S er i dag en betragtelig aktør af full-loads, part-loads og stykgods på det danske marked, så den nye Stralis får travlt med at servicere bl.a. tømmerhandler i hele Danmark.
Den ny Iveco Stralis as440s45txp er opbygget af Iveco i Aalborg og leveret fra Iveco i Aalborg af transportkonsulent Hans Kristensen.