Solar optimerer lagereffektiviteten
Effektivitet: Nyt integreret logistik-koncept fra SSI Schäfer har betydet en forbedring af kapacitet og ydeevne for den danske grossist.
Af Gwyn Nissen
Det kører rigtig godt for Solar Danmark, hvis centrallager har en perfekt beliggenhed i Vejen – lige i hjertet af Jylland, mellem Kolding og Esbjerg. Og nu kører det også for alvor på lageret.
Solars produkter er højteknologiske og stiller meget høje krav til distribution og logistik, sammen med den stigende efterspørgsel og de store forventninger fra kunderne om en god service.
– Solar leverer til hele Nordeuropa en lang række avancerede produkter, såsom sensorsystemer, ventilation, S7-styring til logistiksystemer og elartikler til maskiningeniører, fortæller Lars Kristensen, teknisk chef for logistiksystemet i Vejen.
En støt stigende ordrebeholdning og stigende behov for moderne logistik, lagerkapacitet og ordreplukningsstrategier gav stødet til en videreudvikling af Solars distributionscenter i Vejen. Der var behov for at forbedre kapaciteten, ordreplukningen og hele flowet i ordreprocessen.
SSI Schäfer vandt opgaven, fordi de ifølge Lars Kristensen kunne tilbyde den mest moderne teknologi til en god pris:
- Og vi følte os trygge ved deres stærke markedsposition og verdensomspændende tilstedeværelse.
Skræddersyet- Vi har fået et skræddersyet lagerstyringssystem og et meget visuelt kontrolsystem, og vi har opnået høj effektivitet med implementeringen af den automatiske Miniload med tilsluttede ordreplukningsstationer og Tote-transportanlægget, som er koblet til vort eksisterende system, forklarer Kristensen.
Solar har desuden haft glæde af en udvidelse af distributionscenterets areal siden midten af 2010. 40 lastbiler ankommer hver dag til porten for at hente varer, og 11.000 ordrer sendes ud til kunderne.
– Vore kunder stiller tårnhøje krav om perfektion i ordreprocessen, og vi er – ikke mindst med dette nye koncept og især Miniloaderen – i stand til at indfri dem. Vi har en stor andel af smådele, som skal sendes ud, og de fleste af disse klares via det nye, automatiske system med ergonomisk korrekte plukkestationer, som på alle måder gør hverdagen nem for vores ansatte, siger Lars Kristensen.
44.000 varerDet er de også brug for: Solar har som teknologisk grossist 44.000 forskellige varer på lager med 32.000 totes til rådighed.
- Vi har faktisk fordoblet distributionscentrets kapacitet med det kompakte nye system, og effektiviteten er forøget betydeligt med de installerede komponenter, fastslår Lars Kristensen. Efter et års drift, er vore forventninger blevet opfyldt i forhold til effektivitet og også bæredygtigheden, som vi hos Solar lægger stor vægt på.
Derudover er der i systemet gjort plads til en senere udvidelse med endnu en Miniload.
Solar har på baggrund af det succesrige projekt indgået et strategisk samarbejde med SSI Schäfer, som partner inden for logistik. De skal fremover være ansvarlige for design, udstyr og internlogistik i Solar Danmark’s projekter.