Ikke flere pendlere
Pendlingsafstandene har været stigende i nogle år.
Krisen gav kurven et knæk opad. Den kurve er nu fladet ud igen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Samlet set betegner erhvervsorganisationen Dansk Erhverv udviklingen som negativ.
- Den negative konsekvens er, at arbejdsmarkedet mister sin fleksibilitet, hvis vi ikke er villige til at rejse efter arbejde, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.
- Vi må gøre noget ved transporttiden, så den bliver mere produktiv. Bedre internet- og telefonforbindelser i tog og i det hele taget hurtigere og mere effektiv transport kan løse den del. Vi skal have fleksibilitet på arbejdsmarkedet for at sikre at både nutidens og fremtidens stadig mere specialiserede og højtuddannede medarbejdere kan komme til de rigtige jobs i de rigtige virksomheder, siger Jesper Højte Stenbæk.