23948sdkhjf

Minister roser lufthavns-ejere

Finansminister Bjarne Corydon roser majoritetsaktionærerne i Københavns Lufthavn for at drive lufthavnen ganske fornuftigt og med fokus på strategisk vækst.

Finansminister Bjarne Corydon roser majoritetsaktionærerne i Københavns Lufthavn for at drive lufthavnen ganske fornuftigt og med fokus på strategisk vækst.



Siden den danske stat i år 2000 opgav sit majoritetsejerskab af Københavns Lufthavne A/S har det flere gange været diskuteret hvor klogt det nu var.

Diskussionen fik ekstra luft i 2006, da den australske kapitalfond Macquarie Airports fik kontrol med lufthavnen. Fra flere sider blev der spekuleret i, om ikke australierne var mere interesseret i at hive penge hjem til dem selv end at udvikle Københavns Lufthavn og sikre, at lufthavnen fortsat er et vigtigt nordeuropæisk knudepunkt.

I dag ejer Macquarie sammen med den canadiske pensionskasse Ontario Teachers’ Pension Plan 57,7 procent af lufthavnen og sidder dermed på kontrollen med selskabet. Den danske stat ejer 39,2 procent, som forvaltes af Finansministeriet. Og finansminister Bjarne Corydon har kun ros til overs for hovedaktionærerne.

- Det er min opfattelse, at lufthavnen drives forretningsmæssigt ganske fornuftigt, og at ejerne har fokus på langsigtet strategisk vækst, sagde Bjarne Corydon, da han tirsdag eftermiddag var kaldt i samråd i Folketingets Trafikudvalg om situationen for Københavns Lufthavn nu og i fremtiden.

Det var Venstres Martin Geertsen, der havde bedt ministeren om at redegøre for lufthavnens tilstand. Geertsen, der er valgt på Amager, var interesseret i at vide hvad en eventuel SAS-konkurs og den nye storlufthavn i Berlin ville få af betydning for Københavns Lufthavn. Både med hensyn til arbejdspladser, men også med hensyn til udbuddet af ruter.

- Jeg har hos de andre ejere mødt en klar forståelse for, at vi skal være opmærksomme på, at lufthavnen hele tiden er konkurrencedygtig og har et attraktivt udbud af ruter, forklarede Corydon.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079