23948sdkhjf

Kampen om Aer Lingus spidser til

Lavprisflyselskabet Ryanair har budt 694 mio. euro (5,2 mia. kr.) på det irske flyselskab Aer Lingus, hvilket er en overpris på 38 pct. i forhold til lukkekursen tirsdag og 47 pct. mere end den gennemsnitlige lukkekurs over de seneste seks måneder.

Lavprisflyselskabet Ryanair har budt 694 mio. euro (5,2 mia. kr.) på det irske flyselskab Aer Lingus, hvilket er en overpris på 38 pct. i forhold til lukkekursen tirsdag og 47 pct. mere end den gennemsnitlige lukkekurs over de seneste seks måneder.



Ryanair ejer i forvejen 29 pct. af Aer Lingus.

Tilbuddet kommer efter, at Abu Dhabis flyflagskib Etihad tilbage i maj købte 3 pct. af aktierne i det irske luftfartsselskab for omkring 15 mio. euro (112 mio. kr.), hvilket satte gang i spekulationerne omkring selskabets intentioner, da Abu Dhabi tilbage i december sidste år ligeledes øgede sin ejerandel i Air Berlin til næsten 30 pct. fra knap 3 pct.

I forbindelse med opkøbet at ejerandelen på 3 pct. i Aer Lingus sagde administrerende direktør James Hogan for Etihad, at flyselskabet var interesseret i samtaler med den irske regering omkring dets aktiepost i Aer Lingus på 25 pct.

Hertil kommer, at Ryanair to gange tidligere har forsøgt at byde på selskabet og i slutningen af 2006 blev et tilbud blokeret af Europa-Kommissionen grundet konkurrencehensyn.

Ryanair administrerende direktør Michael O'Leary sagde i en skriftlig erklæring tirsdag ifølge Wall Street Journal, at tilbuddet repræsenterer en væsentlig mulighed for at kombinere Aer Lingus med Ryanair, og herved danne et stærkt irsk luftfartsselskab som er i stand til at konkurrere med Europas andre store flyselskaber som IAG, Air France og Lufthansa.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078