23948sdkhjf

Skiftede bremseskiver på to et halvt minut

Der var knald på hos Transport-Teknik A/S i Kolding, da der blev afholdt konkurrence i at skifte bremseskiver på en BPW Eco Disc aksel.

Der var knald på hos Transport-Teknik A/S i Kolding, da der blev afholdt konkurrence i at skifte bremseskiver på en BPW Eco Disc aksel.



Der var i alt otte deltagende hold i BPW Eco Disc Challenges danske afdeling, og vinderen blev B & K Service A/S i Padborg med tiden 2 minutter og 31 sekunder.

Vinderholdet, der fik overrakt en præmie på 10.000 kr., består af Bjørn Freund, Sascha Litka, Kim Nielsen og Karl Martin Wilkens, der blev ledet af Roeland F. L. Schultz og Mark Heinze.

Holdet fra B & K Service skal deltage i Europamesterskabet til september på IAA messen i Hannover, hvor deltagere fra i alt otte lande vil konkurrere i en kvart og semifinale samt en finale om europamesterskabet – om hvem der hurtigst kan skifte en bremseskiver på en BPW Eco Disc skivebremse.

Hos B & K Service A/S i Padborg er man meget glade for at have vundet konkurrencen.

- Jeg synes det er rigtig fedt - det giver os noget pr og det vil vi bruge. Det var et godt arrangement, og at vi så vandt, er et ekstra plus, siger adm. direktør og ejer Roeland F. L. Schultz, B & K Service A/S til TTN.

Andenpladsen gik til Autohuset Vestergaard A/S med tiden 2 minutter og 59 sek. – det GAV en check på 5000 kr.

Konkurrencen blev nøje overvåget af Frank Rasmussen, Bo Jensen og Jørgen Engel fra Transport-Teknik A/S, og som i dagens anledning var udnævnt til officials til at styre konkurrencen.

Der var deltagere fra otte forskellige virksomheder i konkurrencen, som ud over B & K Service og Autohuset Vestergaard, kom fra KH OneStop A/S i Padborg, Scania Biler, TIP Trailer Rental A/S, Skjern Bremser A/S, Agathon OnSpot, Hirtshals og JLS A/S.

På billedet ses vinderholdet fra B & K Service A/S i aktion.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078