23948sdkhjf

Nyt kranvogntog til Buhl

Vognmand Niels Buhl, Vester Nebel, har netop fået leveret et nyt kranvogntog, der er specialiseret til søsætning og transport af både.

Vognmand Niels Buhl, Vester Nebel, har netop fået leveret et nyt kranvogntog, der er specialiseret til søsætning og transport af både.



Chassiset er en fireakslet Volvo FM 460 8x2/6 med tre styrende aksler, hvor de to foraksler er ophængt i parabelfjedre, mens de to bagerste aksler er luftaffjedrede. Motoren er en 13 liters version med en topydelse på 460 hk, transmissionen er I-shift med komfort softwarepakke, førerhuset er med udstyrskonceptet New York.

Chassiset er i fronten forlænget til det ekstra støtteben, som betyder at kranen kan arbejde ude over førerhuset.

Den nye Volvo er bygget op med en ny krantype fra Palfinger, som er så ny at der er tale om en såkaldt 0-version, der er den første af sin art i Danmark. Den bærer betegnelsen PK 92.002 SH-G, og har 8 hydrauliske udskud 8 samt 2 mekanisk udtrækkelige udskud.

Den flotte og omfattende opbygning med kran og bådlad med hydrauliske bådstøtter samt udtræksbagende og frontstøtten er lavet af Hadsten Tip-Service i Hadsten.

Desuden har vognmand Niels Buhl fået leveret en ny treakslet kærre, der er specialfremstillet til transport af både. Kærren er lige som den nye Volvo lastvogn udstyret med bådstøtter, der kan tilpasses de fleste både og samtidig er den udstyret med et udtræk, så længden kan tilpasses.

Chassiset er leveret af Autohuset Vestergaard A/S i Kolding, hvor salgskonsulent Jim Jensen har stået for salg og levering, mens kranen er solgt og leveret af direktør Jens Kristoffersen ved Palfinger Danmark i Nr. Åby. Den tyske producent FMS har leveret kærren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109