23948sdkhjf

Maersk Line står fast på rateforhøjelse

Trods tydelige tegn på vaklende ratedisciplin hos konkurrenterne, så fastholder Maersk Line opkrævningen af det normale højsæsontillæg.

Trods tydelige tegn på vaklende ratedisciplin hos konkurrenterne, så fastholder Maersk Line opkrævningen af det normale højsæsontillæg.



Over for Lloyd’s List fastslår Vincent Clerc, der er Chief Trade & Marketing Officer i Maersk Line, at det store danske containerrederi ikke har tænkt sig at lempe på det højsæsontillæg, som containerrederierne normalt omkræver fra sommermånederne og frem til udgangen af november.

- Vi står fast. Vi tror, at højsæsontillægget er berettiget. Efterspørgslen kommer og de nuværende rater ikke er høje nok til at berettige den service, der bliver givet. Det er vigtigt at bringe raterne op på niveauer, der er langtidsholdbare i forhold til vores ejere, siger Vincent Clerc til Lloyd's List.

Han afviser, at der er overkapacitet på ruterne fra Asien til Europa.

Det skriver maritimedanmark.dk

Sidste års priskrig mellem containerrederierne betød reelt, at højsæsontillægget stort set ikke blev opkrævet. Priskrigen kom under kontrol i første halvår i år, da de fleste containerrederier tog konsekvensen af den store overkapacitet og oplagde tonnage i starten af året. Den samlede oplagte tonnage er dog angiveligt på vej ned.

Spotraterne på de vigtige containerruter fra Asien til Europa er faldet i de senere uger ifølge Shanghai Shipping Index.

Maersk Line planlægger alligevel at opkræve et højsæsontillæg på 350 USD per TEU – en forhøjelse på godt en femtedel i forhold til det nuværende ratenivaeu på små 1600 USD per TEU.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11