Mere tysk miljø
Mainz og Wiesbaden får fælles miljøzone.
Mainz og Wiesbaden får fælles miljøzone.
Listen over tyske byer med miljøzoner - og dermed restriktioner for biler og lastbiler – udvides konstant. Som den første by i delstaten Rheinland-Pfalz får Mainz nu en miljøzone. Det sker fra februar 2013. Det har fået nabobyen Wiesbaden i delstaten Hessen til at drøfte en tilsvarende zone, og dermed ventes byerne at indføre en fælles miljøzone.
Derimod har Thüringens „hovedstad“ Erfurt i første omgang udsat indførelsen af en miljøzone. Baggrunden for udsættelsen er den seneste måling af luften i byen, som er renere end først ventet. Erfurt har fået et nyt trafikafviklingssystem, som skal mindske kødannelsen i byen.