23948sdkhjf

Michael stopper – bilen fortsætter

Generationsskifte i Rindsholm.

Generationsskifte i Rindsholm.



De selvkørende vognmænd er en art i tilbagegang. Men når Michael Ryberg Nielsen, Rindsholm, 15. juli stopper med at drive vognmandsforretning, er en afløser klar – Søren O. Nielsen, Hornum ved Års. Han overtager Mercedes’en og traileren samt kørslen for DLG, og er ikke længere eksportchauffør.

Da Michael Ryberg Nielsen blev selvstændig 1. august 1983, skete det også ved at overtage en forretning med bil og kørsel for DLG. Han kunne have valgt at tage 30 års jubilæet med, for han er kun 62, og helbredet udmærket. Men nu var chancen for at give stafetten videre. Og Søren O. Nielsen overtager før årets travleste og mest indbringende tid, høsten, for han skal have en god start.

Michael Ryberg Nielsen var nær ved at slutte sin vognmandskarriere i 2003, da han under bilvask faldt fra en stige og knuste to ryghvirvler. Han blev opereret, og det var usikkert, om han ville ende i kørestol. Men det var i hvert fald sikkert, at han aldrig kom til at køre lastbil igen.

Den korte version er, at dét gjorde han.

Siden 1973 har adressen været Rindsholm syd for Viborg. Året efter blev han gift med Ruth, revisorassistent i den lokale landboforening, hvor hun har fejret 40 års jubilæum. Gennem alle årene har hun været ansvarlig for vognmandsforretningens regnskab.

Rindsholm-vognmanden blev i februar 1990 indvalgt i bestyrelsen for Viborg Vognmandsforening og var herefter med i bestyrelsesarbejde gennem 15 år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078