Mangemilliardær køber fly for 60 mia. kr.
Mangemilliardæren Warren Buffets selskab Berkshire Hathaway vil investere næsten 10 mia. dollar (59.7 mia. kr.) i nye fly til et af sine datterselskaber, der udbyder delt ejerskab af privatfly.
Det er selskabet NetJets, som Berkshire Hathaway ejer, der skal have tilført op til 425 fly fra Cessna Aircraft og Bombardier. En ordre på 275 Bombardier Challenger er allerede på tegnebrættet, og 100 af de 275 beskrives af NetJets som fast og betingede ordrer. Det skriver Aktiefokus.
NetJets udbyder delvist ejerskab af privatfly, hvilket er en billigere løsning frem for at skulle eje sit helt eget privatfly. Ejerne af flyene kan med blot fire timers varsel meddele, at man har brug for en privatflyvning, og hvis ikke ens eget fly er tilgængelig stiller NetJets et fly af samme type eller større til rådighed.