EDI-Soft køber Easy Cargo
Norske EDI-Soft AS overtager Easy Cargo Systems A/S, der fortsætter som selvstændig virksomhed.
It-løsninger for transportadministration er forretningskritiske for transportvirksomhederne. Det er derfor meget vigtigt at vælge en leverandør med en vis størrelse med de rigtige ressourcer, både mht. medarbejdere og økonomisk.
- Med EDI-Soft som ny ejer har vi fået begge dele, samt tilgang til det nordiske marked, siger adm. dir Finn Laursen (foto) fra Easy Cargo Systems.
Easy Cargo Systems har specialiseret sig i it-løsninger til danske transportvirksomheder. Da løsningen easy4WARD er udviklet på engelsk med sprogfil, er det hurtigt at lave et andet sprog. Easy Cargo Systems har i dag mere end 200 daglige brugere på sin easy4WARD-løsning, som understøtter kerneprocesserne i transport- og logistikvirksomheder - fra CRM, tilbud, booking/web booking, fakturering /afregning og integration til finans, flådestyring mm.
I praksis fortsætter Easy Cargo Systems som en selvstændig virksomhed under ledelse af Finn Laursen fra adressen i Kastrup. Easy Cargo Systems blev etableret i 2002 og har i dag fem medarbejdere.
Ny ejer ser frem- Vores børn vil fremover aldrig anskaffe sig mail adresse. De kommunikerer i realtime på platforme som Facebook/Twitter mm. Vi vil se samme udvikling i transportbranchen. Alle data og processer sker jo alligevel i skyen i dag. Derfor må processerne samordnes så alle involverede parter kan samarbejde mere effektivt, siger koncernchef i EDI-Soft Peter Tang Thomsen. Med vores størrelse er det naturligt, at vi tager del i at forme den fremtid. Med købet af Easy Cargo Systems får vi adgang til specialister til at se transportørens perspektiv i transportprocessen. Traditionelt har EDI Soft fokuseret på varens ejer.
EDI-Soft og Easy Cargo Systems ser store synergier på både kort og lang sigt. Easy Cargo Systems får nu tilgang til de populære scanning Apps for smartphones som kan scanne stregkoder, indsamle underskrifter, lave billeddokumentation og uploade til weben og videre ind i easy4WARD. I tillæg kan Easy Cargo Systems nu trække på EDI-Softs udviklere som i dag består af 35 software ingeniører.
EDI-Soft omsætter for over 80 mio. kr., og har mere end 10.000 kunder fordelt over hele Norden. EDI har kontorer i Norge, Danmark, Sverige og Finland. EDI-Soft er siden opstarten i 1997 seks gange blevet kåret blandt de 50 hurtigst voksende it-selskaber i Norge. EDI-Soft har i dag 85 ansatte og understøtter på daglig basis mere end 250.000 elektroniske transporttransaktioner.