Vestfyn Trækker var præget af fireakslede påhængskøretøjer
Det er helt sikkert at transporterhvervet på gummihjul i øjeblikket er i gang med en stor udskiftning af materiel i sektoren som kører indenrigs og på norden med tunge læs.
Det skyldes ikke mindst overgangen til 54 ton vogntogsvægt som fordrer 7 aksler på vogntoget.
Det var også en gennemgående trend på den afsluttede udstilling Vestfyn Trækker, hvor mange leverandører af påhængskøretøjer udstillede fireakslede påhængsvogne og trailere. De fleste er endog kundesolgte, som lige tog Vestfyn Trækker med inden de ruller ud på vejene.
Hos Lastas A/S i Hedensted er der heller ikke nogen tvivl om at specielt salget af fireakslede Kel-Berg tippeladstrailere har været særdeles kraftigt for opadgående i den første halvdel af 2012.
Hos koncernen er der stor tilfredshed med årets Vestfyn Trækker udstilling.
- Den var rigtig god og vi er utrolig positive, hvilket ikke mindst kan tilskrives de gode tilkendegivelser vi har modtaget, specielt over for vore nye produkter.
Det er bl.a. den høje styrke i bagenden på de nyudviklede Kel-Berg fireakslede tippeladstrailere, hvor den lave egenvægt også har stor betydning på valg af materiel, siger dir. Anders K. Larsen, der bekræfter at Lastas har solgt virkelig mange nye tippeladstrailere i de første fem måneder af året.