V: Tårnhøje lastbilafgifter koster arbejdspladser
- Det er den direkte vej til tab af konkurrenceevne og arbejdspladser når regeringen vil øge skatten på mobilitet og transport med yderligere 1,5 mia. kr. om året, siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.
- Med regeringens forslag kommer kørselsafgiften for lastbiler op i omegnen af 1,50 kr. pr. km. Denne ekstraregning er vognmændene nødt til at sende videre til deres kunder, dvs. virksomhederne og de danske forbrugere. Det giver ikke vækst, kun misvækst.
- Derimod støtter Venstre indførelsen af et nyt opkrævningssystem, der kan afløse den nuværende eurovignet fra 2015. Vi stiller følgende politiske krav til det nye system: 1) At systemet er velafprøvet og pålideligt fra dag 1, 2) At alle udenlandske lastbiler kommer til at betale, så unfair konkurrence undgås, 3) At systemet har lave omkostninger, 4) At opkrævningen kun omfatter det overordnede vejnet, så vi ikke skævvrider Danmark yderligere ved at øge omkostninger markant for landbruget og virksomheder placeret i tyndt befolkede dele af landet.