23948sdkhjf

Efter krak: kabalen på vej til at gå op

SAS forventes fra den 13. august at øge frekvenserne på Aarhus og Aalborg, mens selskabet via et samarbejde med en anden operatør vil flyve på Karup og Billund. Samtidig indgår SAS fra slutningen af juni billetaftale med DAT på ruterne til Bornholm og Sønderborg.

SAS forventes fra den 13. august at øge frekvenserne på Aarhus og Aalborg, mens selskabet via et samarbejde med en anden operatør vil flyve på Karup og Billund. Samtidig indgår SAS fra slutningen af juni billetaftale med DAT på ruterne til Bornholm og Sønderborg.



Siden Cimber Sterling-konkursen den 3. maj har spillet om de danske indenrigsflyruter været ganske åben.

Men nu er kabalen tilsyneladende ved at gå op med SAS som en central aktør. De danske indenrigsflypassagerer må dog vente et par måneder, før der er fuld dækning på alle indenrigsruter. Det skriver check-in.

Således skulle det være ganske vist, at SAS med virkning fra den 13. august vil lukke hullerne på de danske indenrigsruter og dermed sikre, at der fødes passagerer ind til det vigtige trafikknudepunkt i Københavns Lufthavn. Planen skulle være klar til at blive offentliggjort indenfor den næste uges tid.

- Vi har forsøgt at afsøge markedet for potentielle nye partnere. Vi har efterfølgende taget action på en egen strategi, fortæller Simon Pauck Hansen, der er Vice President Partners i SAS.

En egen strategi betyder, at den udvidede beflyvning af de danske indenrigsruter skal ske i samarbejde med en operatør, der flyver for SAS. Her vil det bedste bud være Cimber A/S, som allerede flyver for SAS på regionale ruter fra København. Men Danish Air Transport og svenske Golden Air kunne være en mulighed. Såvel Cimber A/S som Danish Air Transport bekræfter overfor Check-in, at man har afgivet tilbud til SAS.

Det bliver angiveligt tre ATR72-fly, der skal indlejes for at at lukke hullerne effektivt. Der skal formentlig disponeres et fly på hver af ruterne til Billund, Karup og Aarhus. Herved kan der samtidig frigøres ledig jetkapacitet på Aarhus-ruten, som SAS således vil kunne indsætte på ruten til Aalborg.

Udover beslutningen om at vælge en "egen strategi" på de fire vigtigste indenrigsføderuter, har SAS også taget et stort skridt til at dæmme op for konkurrence fra Flybe.

SAS har netop indgået en såkaldt 'interline-aftale' med Danish Air Transport (DAT) på ruterne fra København til Bornholm og Sønderborg, således at der etableres et billetsamarbejde for passagerer, der skal skifte fly i København. Denne aftale træder i kraft i slutningen af juni, bekræfter SAS.

Det betyder samtidig, at SAS afviser at samarbejde med Flybe, der også er interesseret i at flyve på de danske indenrigsruter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143