23948sdkhjf

Åbent skib og folkefest på Nakskov havn

Nu bliver det muligt at stige ombord og udforske Færgens nye tvillingeskib M/F Langeland, når det lægger til kaj i Nakskov på fredag.

Nu bliver det muligt at stige ombord og udforske Færgens nye tvillingeskib M/F Langeland, når det lægger til kaj i Nakskov på fredag.



I forbindelse med dåben af det nye fartøj sænkes bovporten, og alle inviteres til at besigtige det specialfremstillede fartøj, der bl.a. har computerstik ved bordene, god varieret kost i færgernes caféer og en miljøvenlig motor, som man ikke hører meget til på soldækket.

Skibet er et af to nye tvillingeskibe, der skal sejle mellem Spodsbjerg og Tårs. I anledningen af åbent skib-arrangementet omdannes kajen til et marked med maritime udstillinger, boder med lokale fødevarespecialiteter og særlige tilbud alt sammen akkompagneret af et bølgende blues-band.

For at markere dåben opstilles telte og boder på kajen, hvor gæster kan smage nogle af Sydhavsøernes mange kulinariske specialiteter, som vin dyrket ud til Langelandsbælt, lokalproduceret færgebryg fra Møns Bryghus samt færgemost fra en af landets største økologiske frugtplantager Kuldsminde på Fejø. Omdannelsen fra kaj til marked er tilrettelagt af erhvervsfolk på begge sider af Langelandsbælt, som med rutens modernisering vil sætte fokus på infrastrukturens nye muligheder og de mange specialiteter, der produceres i Sydhavsøerne.

- Det betyder utroligt meget, at så mange lokale erhvervsfolk og producenter har valgt at bakke op om arrangementet og præsentere en lang række specialiteter fra regionen. Vi glæder os til at vise vores nye skib frem og bidrage til, at Nakskov havn danner rammen om en folkefest på fredag, udtaler administrerende direktør hos Færgen, John Steen Mikkelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079