Hæder til DAF
DAF XF105 er blevet udnævnt til ”Truckstar Truck of the Year 2012” af det hollandske chaufførmagasin Truckstar.
DAFs topmodel modtog prisen efter en omfattende sammenligningstest af alle de bedste modeller fra de syv europæiske lastbilproducenter. Testen blev udført af et panel af professionelle chauffører. Det er første gang, at det førende hollandske truckermagasin Truckstar har lavet sin egen "Truck of the Year" konkurrence.
- Ud fra hundredvis af indlæg fra læsere, valgte vi et testpanel bestående af 21 professionelle chauffører. De tilbragte tre dage med at køre og kritisk vurdere alle top, langtursmodeller, især på felter som køreegenskaber og komfort i førerhuset, siger chefredaktør Arjen van Vliet.
Testen omfatter alle topmodeller med de største førerhuse. Chaufførernes ven blev DAF XF105, der ifølge juryen kom ud af testen som den bedste all-rounder.
Den kører godt, lyder godt og er rar at køre. Kabinens indvendige plads er uovertruffen. Der findes ingen lastbil, der har mere pladsfrihed til at bevæge sig i, aflæggerplads til chaufførens ting, eller bedre køjer end netop DAF XF105. Fra den måde, den øverste køje er foldet op på til natlåsen og det store køleskab, er alt bare lige rigtig, lyder skudsmålet.
Udstyr som trin bag førerhuset, og en smart ekstra solskærm på rullegardiner, er eksempler på smarte og effektive løsninger, der viser at DAF har chaufføren i tankerne, når de træffer beslutninger.
- Det DAF har vundet denne test på er en værdifuld anerkendelse af de kvaliteter XF105 indeholder, sagde Ron Bonsen, der er medlem af direktionen og ansvarlig for marketing og salg ved DAF Trucks.
Titlen ”Truckstar Truck of the Year 2012", er endnu mere værdifuld, fordi det er en anerkendelse fra chaufførerne selv, vurderer DAF.