23948sdkhjf

Andresen med nyt stort underskud

Ejerne Nagel-Group tilfører Padborg-virksomheden 75 millioner kroner.

Ejerne Nagel-Group tilfører Padborg-virksomheden 75 millioner kroner.



Andreas Andresen A/S i Padborg er kommet ud af 2011 med et stort minus på bundlinjen. Underskuddet blev på hele 73 millioner kroner. Det er tredje år i træk med minus efter underskud på 14,7 millioner kroner i 2009 og 41,7 millioner kroner i 2010.

Andreas Andresen A/S forventer et bedre resultat i 2012, men bebuder allerede nu, at der også her kommer til at være røde tal på bundlinjen.

Underskuddet for 2011 indeholder ifølge virksomheden ”restruktureringsomkostninger af en ikke uvæsentlig størrelse”.

I januar 2012 blev den resterende aktiebeholdning, som Luise Andresen Fonden havde, overtaget af Nagel-Group, der således ejer Andreas Andresen 100 procent. Ejerne har tilført Padborg-virksomheden yderligere 75 millioner kroner.

- Med en stærk ejer og den seneste kapitaltilførsel har Andreas Andresen A/S den nødvendige finansielle stabilitet og styrke til at komme igennem en turn-around, påpeger adm. direktør Kim Gravesen.

Han oplyser, at virksomheden for at være rustet til fremtiden, har valgt primært at ”sigte på optimering af interne processer og forretningsgange i den tilbageblivende kerneforretning”.

- Gennem fuld integration med moderselskabet Nagel-Groups europæiske distributionsnetværk opnår Andreas Andresen en ny gennemslagskraft på dets markeder, forklarer Gravesen i en pressemeddelelse.

Endeligt arbejdes der målrettet med at tilpasse kapacitetsomkostningerne på både faste anlæg og rullende materiel til den nuværende markedssituation.

Andreas Andresen A/S har en omsætning på ca. 1,2 mia. kroner og har 850 medarbejdere. Nagel-Group, der ligesom Andreas Andresen har specialiseret sig i levnedsmiddel-logistik, har en omsætning på 1,5 milliarder euro og mere end 10.000 ansatte i 90 afdelinger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128