Qatar Airways lancerer ny hjemmeside
I denne uge har Qatar Airways lanceret en ny dansk hjemmeside på www.qatarairways.dk.
Ud over et nyt design får den nye hjemmeside også bedre navigationsmuligheder, flere værktøjer og nye tjenester. Hjemmesiden er nemmere at anvende og giver et meget tydeligere overblik. Hele bookingen gennemføres på en enkelt side.
Systemet giver også Qatar Airways' kunder meget større prisgennemsigtighed end tidligere. For hvert felt vises en individuel pris, både for enkeltbilletter og returbilletter, og kunderne kan nemt selv vælge præcis de afgange, der passer til de individuelle behov. Priserne er inklusive alle skatter og afgifter og giver på denne måde kunderne det bedst mulige overblik over den samlede billetpris.
På et interaktivt kort over samtlige Qatar Airways' destinationer kan brugerne nemt klikke sig frem til den ønskede destination og der få adgang til de bedste billetpriser samt tilgængelighed til destinationen. Bookingen kan også nås fra andre steder på hjemmesiden.