23948sdkhjf

Tredje ben til CMP?

Det dansk-svenske havnesamarbejde Copenhagen Malmö Port (CMP) har et godt øje til Helsingborgs Hamn.

Det dansk-svenske havnesamarbejde Copenhagen Malmö Port (CMP) har et godt øje til Helsingborgs Hamn.



Helsingborgs Hamn AB (HHAB) og Copenhagen Malmö Port AB (CMP AB) underskrev i torsdags en hensigtserklæring om at undersøge mulighederne for et fælles havneselskab.

Bestyrelsen for de respektive havneselskaber har truffet beslutning om at undersøge et tættere samarbejde mellem de to havneselskaber. Målet med dette er at skabe en ny stærk havneaktør i Øresundsregionen med et bredere produktudvalg og dermed et bedre tilbud til kunderne.

- Vi kan konstatere, at der eksisterer gode forretningsmæssige forudsætninger for et fælles havneselskab. Det handler først og fremmest om højere indtægter og lavere drifts- og investeringsomkostninger, samt at styrke vores konkurrenceevne i Østersøregionen, siger Jo Kristian Okstad, adm. dir. for HHAB.

Den stigende handel med landene i Østersøregionen, den stadig hårdere konkurrence fra såvel andre havne som øvrige former for trafik, begrænsede ekspansionsmuligheder langs kystlinjen samt stadig skærpede miljøvilkår inden for transportindustrien er nogle af de faktorer, der ligger bag hensigtserklæringen.

- De to havnes aktiviteter supplerer hinanden på en god måde. Ved at fokusere på vores nuværende specialområder kan effektiviteten øges og tilbuddet til kunderne forbedres. Et tættere samarbejde ville også betyde, at vi undgår dobbeltinvesteringer, siger Johan Röstin, adm. dir. for CMP AB.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063