23948sdkhjf

Sandheden om Ringsted

Opførelsen af DSV's hovedkontor i Ringsted blev aflyst pga. klage, har det heddet, men grunden var en anden afslører DSV-chef.

Opførelsen af DSV's hovedkontor i Ringsted blev aflyst pga. klage, har det heddet, men grunden var en anden afslører DSV-chef.



Jublen var stor, da transportvirksomheden DSV i januar 2008 annoncerede, at den ville opføre et kæmpe transport- og logistikcenter med 1300 ansatte på en 400.000 kvadratmeter stor grund i Ringsted, der også skulle huse virksomhedens hovedsæde. Men planerne blev som bekendt aldrig til noget. I september 2009 blev de skrottet.

Administrerende direktør Jens Bjørn Andersen - der et år forinden havde afløst Kurt Larsen, som stod fadder til planerne - forklarede dengang, at det skyldtes usikkerhed om byggemulighederne, fordi en borger havde klaget til Naturklagenævnet over lokalplanen. Siden blev den gængse opfattelse, at det var finanskrisen, der fik DSV til at finde en måde at slippe ud af projektet på.

Det er også en del af sandheden, men i den nye bog, »Transportgiganten - historien om DSV«, afsløres, at der også var en helt anden forklaring. Nemlig at Jens Bjørn Andersen ikke brød sig om placeringen, skriver Dagbladet Ringsted.

- Da han kommer ind i billedet som ny direktør, støder han på planen. Men DSV's internationale hovedkontor skal fandeme ikke ligge i Ringsted. Det skal ligge i København. For som han sagde: Hvis det var en dansk virksomhed, ville Ringsted være rigtig. Men for en international virksomhed ville det være et forkert signal at sende. Og han siger direkte, at da chancen for at slippe ud pludselig bød sig, greb han den, fortæller den ene af bogens forfattere, Lorents B. Rasmussen.

- Det lød måske ikke pænt at sige det, men Ringsted var for provinsielt, supplerer medforfatter John Aagaard overfor Dagbladet Ringsted.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078