23948sdkhjf

Håndbremsen er trukket i Vordingborg

Ulovlig kørsel holder samtidig håndbremsen spændt hos Hemmingsen Transport

Ulovlig kørsel holder samtidig håndbremsen spændt hos Hemmingsen Transport



Godskørselstilladelserne ved den konkursramt vognmandsvirksomhed Jørgen Hemmingsen, Vejrbjørnen 3 i Vordingborg har nu haft sidste salgsdato. Virksomheden, der blev erklæret konkurs ved Skifteretten i Nykøbing Falster den 27. april, havde forinden fået forlænget 15 godskørselstilladelser med to måneder, så de i stedet for at løbe ud efter en femårs periode den 31. marts i år, nu var gyldige indtil den 31. maj. Virksomheden har ifølge Trafikstyrelsen dog ikke søgt om yderligere forlængelse, så nu er vognmandsvirksomheden en saga blot.

Samtidig har ulovlig vognmandskørsel tilsyneladende lagt klodser for hjulene ved selskabet Hemmingsen Transport ApS, Vejrbjørnen 3, Vordingborg. Selskabet har nemlig fået afslag på at blive godkendt som vognmandsvirksomhed, et afslag der er begrundet i ”god skik-kravet”.

- Selskabet har fået afslag, da det ikke opfylder god skik-kravet på grund af ulovlig kørsel, siger

Chefkonsulent hos Trafikstyrelsen, Lis Caspersen til TTN.

Hemmingsen Transport ApS, der er stiftet i 2007, søgte om at få udstedt 9 godskørselstilladelser med Casper Hemmingsen som transportleder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062