23948sdkhjf

Nordic Shipholding øger indtjeningen

Nordic Shipholding, der hed Nordic Tankers indtil rederiet i april solgte sine kemikalietankskibe og hele organisationen fra, kunne i 1. kvartal notere en fremgang i de fortsættende dele af virksomheden.

Nordic Shipholding, der hed Nordic Tankers indtil rederiet i april solgte sine kemikalietankskibe og hele organisationen fra, kunne i 1. kvartal notere en fremgang i de fortsættende dele af virksomheden.



Efter salget omfatter Nordic Shipholdings aktiviteter 6 produkttankskibe, oplyser selskabet.

I 1. kvartal 2012 steg omsætningen på time-charter basis for den fortsættende virksomhed med 1,7 millioner dollar til 7,3 millioner dollar. EBITDA for den fortsættende virksomhed lå på 3,4 millioner dollar i 1. kvartal 2012, mod 2,6 millioner dollar i samme kvartal sidste år.

Nordic Shipholding fastholder forventningerne for 2012 til den fortsættende virksomhed om en omsætning på TCE basis i størrelsesordenen 23–27 millioner dollar, med EBITDA på 7-10 millioner dollar.

Resultatet før skat inkl. den ophørte virksomhed forventes at udgøre et underskud på 11-15 millioner dollar før eventuelle nedskrivninger på skibe, goodwill eller andre aktiver og før et skønnet regnskabsmæssigt tab på salget af kemikalietankskibsaktiviteterne på 3-5 millioner dollar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063