23948sdkhjf

Kommissær håber på miljøaftale

Den langvarige strid om den nye klimaafgift i EU tog endnu en drejning i denne uge, da 34 af Europas største luftfartsselskaber skruede bissen på over for den danske klimakommissær Connie Hedegaard.

Den langvarige strid om den nye klimaafgift i EU tog endnu en drejning i denne uge, da 34 af Europas største luftfartsselskaber skruede bissen på over for den danske klimakommissær Connie Hedegaard.



Presset har dog ikke fået kommissæren til at bøje sig for luftfartsselskaberne eller de mange andre kritikere af den nye klimaafgift.

”Flere andre industrier i Europa har allerede taget reglerne til sig, og de er begyndt at mindske udledningen af CO2,” skriver hun i en kommentar til epn.dk.

Stridens kerne er den CO2-afgift, som EU har indført på alle flyvninger til og fra Europa. Loven fastsætter et loft over, hvor meget luftfartsselskaberne må forurene, når de flyver til et af de 27 europæiske lande, der hører under det såkaldte Emissions Trading Scheme (ETS).

Reglerne betyder, at alle luftfartsselskaber vil blive tvunget til at skulle købe CO2-kvoter, og dette har været genstand for et stort politisk slagsmål mellem EU og lande som USA, Rusland og Kina.

Udover den politiske modstand har flere udenlandske selskaber valgt ikke at følge den nye EU-lovgivning, der trådte i kraft den 1. januar i år, og det har tidligere fået den danske klimakommissær Connie Hedegaard til at spille med musklerne.

Hun har således advaret om, at de 10 indiske og kinesiske selskaber, der ikke følger reglerne, kan blive pålagt at betale bøder, hvis ikke de oplyser, hvor meget CO2, de udledte sidste år. Selskaber fra blandt andet USA og Rusland er også modstandere af den nye klimaafgift, men disse lande har alligevel rapportet deres CO2-udledning.

Selv om EU-loven trådte i kraft ved årsskiftet, skal alverdens flyselskaber dog først betale for kvoterne fra 2013. Men allerede nu skal selskaberne indberette, hvor meget de har fløjet i årets første måneder. Mere end 1.200 luftfartsselskaber har allerede indsendt data til EU.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109