23948sdkhjf

MAN til brøndboring

Når man går i dybden med tingene ......kommer der som regel et godt resultat ud af det. Det er også tilfældet med den lastbil, som brøndborefirmaet Højfeldt A/S i Herning netop har fået leveret af MAN Truck & Bus A/S i Herning.

Når man går i dybden med tingene ......kommer der som regel et godt resultat ud af det. Det er også tilfældet med den lastbil, som brøndborefirmaet Højfeldt A/S i Herning netop har fået leveret af MAN Truck & Bus A/S i Herning.



Boreopgaverne medfører ofte, at materiellet skal bruges uden for alfar vej, og med det for øje havde salgskonsulent Bjarne Mathiasen fra MAN i Herning det helt rigtige til opgaven: MANs enestående hydrauliske kraftoverføring til forakslen, Hydro-Drive, der kan slås til, når der er behov for det, men som fylder og vejer væsentligt mindre end et traditionelt mekanisk forhjulstræk.

Til de mindre krævende forhold er den tandemdrevne bogie på den nye MAN TGS 26.480 6x6 Hydro-Drive tilstrækkelig, men med Hydro-Drive er MAN’en stort set umulig at stoppe, når det virkelig gælder.

Den nye lastvogn er bygget op med fast lad og en bagmonteret HMF kran af typen 2420 K5, og den er dermed udstyret til transport af stort set alle former for udstyr gennem krævende terræn.

At konceptet er det rette til denne type opgaver illustreres af, at en MAN magen til denne er under levering til brøndborerfirmaet K. Sørensen & Søn i Frederikshavn.

MANs rummelige M-førerhus med klimaanlæg og kabinevarmer samt det automatiske gearskift Comfort-Shift sikrer, at chaufføren har det optimale arbejdsmiljø på de ofte krævende opgaver.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062