Moody’s sænker rating på Danmarks Skibekredit
Moody’s Investors Service har sænket sin rating på Danmarks Skibekredit med tre trin.
Det sker i forbindelse med en større gennemgang af europæiske finansielle institutter, der blev annonceret den 15. februar. Det skriver maritimedanmark.dk.
Nedgraderingen sker på trods af, at Danmarks Skibskredit kom gennem 1. kvartal uden at tabe så meget som en krone. Det fremgik af et kvartalsregnskab som Danmarks Skibskredit ekstraordinært offentliggjord i april, som en reaktion på, at Moody’s placerede Danmarks Skibskredit ”under review for possible downgrade” med op til 5 trin.
Moody’s begrundede i februar sin beslutning med, at indtjeningen forventes at være vigende, og at der som følge af at shipping er en volatil branche må forventes betydelige tab. Disse forventninger har Moody’s udtrykt siden medio 2009.