Faldende overskud i Billund
Året 2011 var et godt år for Billund Lufthavn rent passagermæssigt. Man satte ny passagerrekord med i alt 2.710.000 passagerer gennem terminalen, og alene i juli måned sidste år rejste 360.000 passagerer til og fra den internationale vestdanske lufthavn.
Men fremgangen i passagertallet har også krævet flere ressourcer til at sikre afviklingen af trafikken. Det er blandt andet en af årsagerne til, at nettoresultatet for aktieselskabet Billund Lufthavn i 2011 er blevet reduceret med 40 procent i forhold til året før.
Personaleomkostningerne steg nemlig med hele 9 procent, mens omsætningen kun steg med 3,8 procent. Ifølge lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen er der engangsposter indeholdt i de øgede personaleomkostninger. Der er blandt andet udbetalt en bonus, der vedrørte blandt regnskabsåret 2010.