23948sdkhjf

Flyforbindelser vejer mere end lønninger

De danske lønninger får ofte skylden for, at udenlandske virksomheder vælger at etablere sig i andre lande end på dansk jord.

De danske lønninger får ofte skylden for, at udenlandske virksomheder vælger at etablere sig i andre lande end på dansk jord.



Men gode flyforbindelser til omverdenen kan i høj grad opveje ulemperne ved store personaleomkostninger, skriver check-in.dk.

Det viser en analyse fra Cushman & Wakefield, der har undersøgt hvad der er vigtigst for virksomheder, når de skal vælge for eksempel at placere et regionskontor i et fremmed land.

I alt 42 procent af virksomhederne anser gode transportforbindelser som en absolut væsentlig faktor for valget af placering, mens kun 32 procent peger på personaleomkostninger. Samtidig finder 21 procent sproget absolut væsentligt, mens skatteniveauet kun har betydning for 20 procent af virksomhederne.

Flest virksomheder finder adgang til de ønskede markeder og kunder blandt de væsentligste faktorer. Ikke færre end 60 procent af respondenterne peger på dette, mens tilgængelighed til kvalificeret arbejdskraft og kvaliteten af telekommunikationen i landet er det som rangerer nummer to og tre på virksomhedernes prioriteringsliste.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05