23948sdkhjf

Fuldt hus på årets største transportudstilling

Der bliver fuldt hus på den udendørs transport- og logistikudstilling Vestfyn Trækker i Ejby, som i år afholdes fra den 1. til 3. juni. Det oplyser VBG GROUP, der står bag messen.

Der bliver fuldt hus på den udendørs transport- og logistikudstilling Vestfyn Trækker i Ejby, som i år afholdes fra den 1. til 3. juni. Det oplyser VBG GROUP, der står bag messen.



– Alle 130 standpladser er nu afsat, og vi står oven i købet tilbage med en lang venteliste. Der kan eventuelt etableres yderligere tre små pladser i teltgaden; men der er desværre ikke mulighed for flere regulære stande, siger Per Mikkelsen, der er direktør for VBG i Danmark.

Messearrangørerne har i år oplevet, at transportvirksomheder booker stande udelukkende med henblik på at rekruttere chauffører og underleverandører.

– Heldigvis har nogle transportfirmaer atter fået travlt og behøver ekstra kapacitet, lyder det fra Per Mikkelsen. En af de nye udstillere er Frode Laursen-koncernen, som med 1.400 ansatte er blandt Nordens største og hurtigst voksende udbydere af one-stop-logistik inden for bl.a. dagligvarer.

– Vi får behov for at indsætte 10-20 ekstra biler i Danmark og Sydsverige og ser Vestfyn Trækker som et ideelt sted at profilere vores partnerkoncept, der giver mulighed for at køre for os som selvstændig vognmand med minimale økonomiske risici, fortæller personalekoordinator Jan Andersen.

Per Mikkelsen oplever, at udstillerne siden 2011-messen har haft stort fokus på innovation og således i år kan fremvise mange nye produkter. Som eksempel nævner han VBG’s egen stand, hvor man ud over vogntog med det automatiske koblingssystem MFC samt indbygningsmuligheder til køretøjer med kort overhæng kan præsentere en række innovative produktnyheder.

Vestfyn Trækker – Transport & Logistik, der afholdes ved motorvejen i Ejby, har igennem en årrække været Danmarks mest besøgte udendørs transportudstilling.

2012-messen afvikles fra den 1. til 3. juni – fredag fra kl. 10 til 15, lørdag fra 9 til 17 og søndag fra 9 til 16. Den officielle åbning forestås af trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) fredag kl. 13.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063