19 millioner: Dansk rederi tilkendt erstatning for kasko- og tidstab ved ny omfattende dom.

Retten i Glostrup har netop afsagt en dom i en interessant og principiel sag mellem et dansk færgerederi og dettes forsikringsselskab. Da rederiet er børsnoteret og i den forbindelse har udsendt en pressemeddelelse, der er tilgået fondsbørsen og dermed offentligheden og siden omtalt i pressen, og da sagen har interesseret mange inden for rederier og forsikringsdrift, er jeg i det følgende blevet bedt om kort at kommentere dommen.

Den 16. juli 2010 blev rederiets største færge udsat for et motorhavari, og færgen måtte i en periode sejle med nedsat kapacitet og efterfølgende på værft med omfattende reparationsomkostninger og tidstab til følge.

Rederiet anmeldte skaden til sit forsikringsselskab, der efter nogle drøftelser og forhandlinger formelt afviste skaden som dækningsberettiget, og sagen havnede i retten, hvor rederiet krævede godt kr. 23.000.000 i erstatning. Kravet var sammensat af næsten lige store dele kaskotab (reparation mv.) og tidstab (driftstab).

Forsikringsselskabet havde flere argumenter for, at der ikke skulle udbetales erstatning og det fører her for vidt at komme ind på alle aspekterne fra den dom, der fylder næsten 100 sider.

Men et væsentligt argument var, at rederiet efter forsikringsselskabets opfattelse ikke havde reageret behørigt på motorfabrikantens udsendelse af en såkaldt servicebulletin, hvor det blev anbefalet at udskifte stempler efter 30.000 driftstimer (i modsætning til producentens tidligere anvisninger om 60.000 driftstimer).

Den grundlæggende forudsætning for at få erstatning efter kaskopolicen er, at skaden er sket ved en "ulykkelig hændelse” – hvilket i denne forbindelse groft sagt betyder, at det ikke var noget, man kunne ”gøre for”.

Af et af bilagene til policen fremgik, at konstruktions- og materialefejl var omfattet af forsikringen, hvis skibet var klassificeret i et anerkendt klassifikationsselskabs højeste klasse og de pågældende dele godkendt af dette. Dette var tilfældet for færgen.

I øvrigt fremgik det af de særlige vilkår for kaskoforsikringen, at alle fabrikantens servicebulletiner/letters skulle overholdes, og det skulle dokumenteres af rederiet, at disse var overholdt; et spørgsmål, der siden kom til at spille en ikke-ubetydelig rolle i sagen.

I forsikringsretlig henseende var det under sagen af betydning at få fastlagt, om disse servicebulletiner havde karakter af en såkaldt ”sikkerhedsforskrift”, som skal forebygge skader, og hvor forsikringstageren mister adgangen til dækning, såfremt skaden opstår som følge af, at forskriften er tilsidesat, jf. forsikringsaftalelovens § 51, stk. 1 og Dansk Søforsikringskonventionens § 49 – eller om overholdelse af forskriften er en objektiv betingelse for forsikringsdækning, således at dækningen bortfalder, uanset om der er årsagsforbindelse eller ej.

Retten lagde vægt på, at en objektiv forsikringsbetingelse skal være udtrykkeligt vedtaget mellem parterne og da det ikke udtrykkeligt af kaskoforsikringens police fremgik, at det var en betingelse for forsikringsdækning af maskineri, at servicebulletiner var overholdt, fandt retten, at overholdelse af servicebulletiner ikke kunne anses for en objektiv betingelse for forsikringsdækning, men derimod som en sikkerhedsforskrift.

Med andre ord: forsikringsdækningen var ikke allerede af denne årsag bortfaldet, hvorfor det herefter var rettens opgave at tage stilling til, om rederiet havde forsømt at overholde servicebulletinen, og om dette havde forbindelse med den konstaterede skade og dermed tabet.

Retten lagde i den forbindelse vægt på, at stemplernes driftstid (i forsikringsretlig henseende) med servicebulletinens udsendelse var blevet halveret, da haveriet fandt sted.

I den mellemliggende periode havde rederiets medarbejdere haft en del aktivitet, bl.a. dialog med fabrikanten, men retten fandt alligevel, at der ikke var indgået aftale om iværksættelse af udskiftning på tidspunktet for havariet, og at der alene havde været drøftelser af forskellige muligheder.

Rederiet burde derfor efter rettens opfattelse have kontaktet forsikringsselskabet, da det udtrykkeligt fremgik af servicebulletinerne, at disse skulle overholdes og under disse omstændigheder, fandt retten, at forsikringsselskabet havde løftet bevisbyrden for, at rederiet i hvert fald havde udvist ”uagtsom forsømmelse”.

Retten skulle herefter tage stilling til, om der var årsagsforbindelse mellem forsømmelsen og havariet og det afgørende i den forbindelse var, om skaden var opstået som følge af, at stemplerne ikke var blevet udskiftet i overensstemmelse med anbefalingerne i servicebulletinen. Her havde rederiet bevisbyrden for, at der ikke var årsagsforbindelse mellem tilsidesættelse af anbefalingerne og forsikringsbegivenheden.

I den forbindelse var der før retssagen indhentet sagkyndige erklæringer, og en række teknisk sagkyndige blev afhørt i retten.

Retten mente, at det væsentlige var, at der ikke var blevet fundet tegn på udmattelsesrevner i stempelskørtet, som var den fejl, servicebulletinen havde taget udgangspunkt i, og rederiet havde dermed løftet bevisbyrden for, at den manglende overholdelse af servicebulletinen ikke havde forårsaget skaden.

Den omstændighed, at der var fundet revner i andre stempler for motoren sammenholdt med, at det ikke var lykkes at fastlægge skadesårsagen, kunne ikke føre til andet resultat og retten konkluderede dermed, at der var sket en ulykkelig og hændelig skade, som var omfattet af forsikringen.

Kaskokravet blev i retten opgjort til ca. kr. 10.000.000, og retten gav rederiet medhold, bortset fra at man fandt, at der var usikkerhed med hensyn til, hvor mange mandskabstimer, der havde været fornødent til forsejling til og ophold på værftet, og som havde bidraget konkret til reparationen, hvorfor erstatningen blev nedsat med godt kr. 347.000.

Med hensyn til tidstabserstatningen dækkede forsikringen efter policens indhold rederiets tab ved, at skibet helt eller delvist havde været ude af indtægtsgivende virksomhed på grund af skade, og her var det rederiets betragtning, at der skulle gives delvis erstatning for de dage, færgen sejlede med nedsat kapacitet og fuld erstatning for værftsopholdet.

Retten reducerede dog kravet med en franchise (svarende til en selvrisiko) til at dække perioden fra 7. – 26. august og tilkendte rederiet ca. kr. 9.000.000 i tidstab.

Det samlede tilkendte beløb i sagen, der blev ført på rederiets vegne af Delacour Danias afdeling for transport og forsikring, blev herefter kr. 19.247.341 samt renter og omkostninger.