23948sdkhjf

Chauffører behandles værre end dyr

Kan man forestille sig, at en lokomotivfører får en bøde, fordi han har medbragt en syg passager? Nej, vel. Det lyder for skørt.

Kan man forestille sig, at en lokomotivfører får en bøde, fordi han har medbragt en syg passager? Nej, vel. Det lyder for skørt.



Af Gwyn Nissen

Kan man forestille sig, at en chauffør får en bøde, der er et sygt svin, der smutter med sine artsfæller ind på ladet af lastbilen? Nej, vel. Det lyder mindst lige så skørt.

Ikke desto mindre er danske vognmænd og deres chauffører stadig underlagt en helt og aldeles urimelig lov, der gør dem ansvarlige for dyrets sundhedstilstand ved transporten. Landmanden, der kender sine dyr bedst, har derimod intet ansvar.

På DTL’s generalforsamling fortalte den nordjyske vognmand Morten Bach Sørensen, hvordan en af hans chauffører for at gøre noget godt for en landmand og dennes ko bliver straffet med en bøde på 18.000 kroner - der røg den månedsløn.

Det er ikke kun urimeligt – det er uanstændigt og umenneskeligt. Faktisk vil jeg vove den påstand, at chauffører bliver behandlet værre end de dyr, de kører med. Det er politisk hetz af mennesker, der både er dygtige og stolt af det arbejde de udfører hver dag.

Hvorfor skal en chauffør overhovedet bedømme, om et dyr er transportegnet? Det er landmandens og eventuel en dyrlæges kompetenceområde – det burde aldrig have været chaufførens ene-ansvar.

Politikere er ofte udsat for et pres – ikke mindst når det handler sig om ”de stakkels dyr”. Men at sætte dyr over mennesket på denne måde er ganske enkelt mangel på sund dømmekraft.

Vi leder derfor efter en ansvarlig politiker, der tør gør op med denne lov og gør det, der er nødvendigt, for at genskabe rimelige arbejdsforhold for chaufførerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063