23948sdkhjf

Spansk flyselskab er gået konkurs

Det spanske flyselskab Mint Airways gik i sidste uge konkurs, og dermed bliver maj en dramatisk måned i europæisk luftfart med hele tre konkurser.

Det spanske flyselskab Mint Airways gik i sidste uge konkurs, og dermed bliver maj en dramatisk måned i europæisk luftfart med hele tre konkurser.



Mint Airways blev stiftet for knap tre år siden og opererede to Boeing 757-fly på wetlease-kontrakter for en række charter- og ruteselskaber, heriblandt nordiske selskaber som TUIfly Nordic og Novair, der begge flyver for danske charterselskaber. De spanske lavprisselskaber Vueling og Spanair var også blandt Mint Airways’ kunder. Spanair gik selv konkurs i januar i år. Den konkurs og den generelle økonomiske krise i Spanien betød mindre aktivitet for selskabet, og det var medvirkende til selskabets endeligt.

Konkursen er den tredje luftfartskonkurs i Europa i maj måned med Cimber Sterling og Skyways som de første. Tidligere i år er europæiske selskaber som Cirrus Airlines, Spanair og ungarske Malev gået konkurs, og de tre konkurser i maj måned bliver formentlig ikke de sidste i år, skønner branchekilder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062