Fjord Line hvæsser konkurrencekniven
Norsk færgekrig skærpes fordi Fjord Line overvejer at åbne en ny færgerute fra Strømstad til en havn i ydre Oslofjord.
Fjord Line vurderer nu mulighederne for at åbne ny linje over ydre Oslofjord med anløp i Strømstad. Den norske færgerederi har derfor sendt en ansøgning til Strømstad Kommune om at få tilladelse til at anløbe Strømstad Havn.
– Vi ønsker at få andel i konkurrencen i det betydelige markedet for person- og godstransport på denne strækning, siger Fjord Lines adm. direktør Ingvald Fardal.
Et andet norsk færgerederi, Color Line, sejler i forvejen mellem Strømstad nord for Gøteborg og Sandefjord sydvest for Oslo. Det er ikke første gang Fjord Line i givet fald går Color Line i bedende.
Fjord Line – der blev stiftet i 1993 – har i flere år udfordret Color Line, når det gælder færgetrafikken over Skagerrak. Fjord Line supplerede for få år siden fra den enlige færgerute fra Hirtshals over Stavanger til Bergen, med en katamaranfærgerute fra Hirtshals til Kristiansand i direkte konkurrence med Color Lines færgeruter mellem de to havne. Siden har Fjord Line optrappet konkurrencen med planerne om at indsætte en af to nye cruisefærger på en rute mellem Hirtshals og Langesund – en rute, der reelt konkurrerer med Colorlines færgerute mellem Hirtshals og Larvik.
- Fjord Line er en udfordrer på færgemarkedet mellem Norge og EU og vi har den kompetensen som er nødvendig for at etablere et attraktivt tilbud på transporttjenester over ydre Oslofjord, siger Ingvald Fardal, fra Fjord Line.
Fjord Lines nye færgerute fra Strømstad vil formentlig få anløb i Langesund.
Det er en EU-dom, der har tvunget Strømstad til at åbne havnen for konkurrerende færgerruter.