23948sdkhjf

Mindre pessimisme blandt europæiske speditører

Spæde tegn på bedring på det europæiske transportmarked i december-indekset fra Danske Markets.

Spæde tegn på bedring på det europæiske transportmarked i december-indekset fra Danske Markets.



Et flertal af de europæiske speditionsvirksomheder har oplevet en støt nedadgående udvikling siden sommeren 2011 – der i forvejen lå langt under niveauet i højsæsonen de foregående år.

Men med en svag ændring i de realiserede mængder og en mere markant forbedring i speditionsvirksomhedernes forventninger til de kommende måneder, så viser Danske Markets månedlige European Freight Forwarding Index, nu tegn på bedring.

Indekstallet for de realiserede volumener er øget fra 40 i november til 41 i december. Det vil sige at 41 ud af 100 speditører har rapporteret om uændrede eller stigende godsvolumener. Der er altså fortsat en overvægt af speditionsvirksomheder, der har oplevet faldende godsvolumener i december i forhold til to måneder tidligere.

Opgørelsen fra Danske Markets viser dog, at december blev væsentligt værre end forventet i oktober, hvor 48 ud af 100 speditionsvirksomheder ventede uændrede eller højere godsvolumener i december.

Knap så mørk fremtid

Hvor kun 39 ud af 100 speditører i november forventede højere godsvolumener to måneder frem i tiden, så er det tal i december steget til 45 ud af 100. Det er altså fortsat et mindretal, der forventer at godsmængderne bliver højere i februar end i december, men det pessimistiske flertal skrumper.

Danske Markets konstaterer, at de nuværende volumener inden for både sø- og luftfragt er uændrede i forhold til oktober. Når det gælder vejgodstrafikken, så er der tale om et fald i forhold til november.

Når det gælder den mindre pessimistiske forventning til de to kommende måneder, så er det kun inden for vej- og luftfragten, at der er nogen bedring. Når det gælder søfragt, så er forventningen faldet for de kommende to måneder.

Danske Markets analytikere fremhæver, at hvor der i november kun var 30 ud af 100 virksomheder, der ventede stigende volumen, så er det nu halvdelen af de deltagende speditører, der venter stigende volumener i januar og februar.

- Vi bemærker, at forventningerne i luftfragten er øget, hvilken kan ses som et positivt tegn, da udviklingen i luftfragten normalt udgør en retningspil for udviklingen i de andre segmenter, skriver Danske Markets.

Danmark svagt

De danske speditører, der har deltaget i indekset i december, oplevede en bedring i de realiserede volumener, da indeks her steg fra 41 i november til 44 i december. Der er altså fortsat en overvægt af danske speditører, der oplever faldende volumener – andelen er blot blevet mindre.

Når det gælder forventningerne til de kommende to måneder, så er indeks øget fra 39 til 40.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125