23948sdkhjf

Brotrafikken holder stand

Fald i lastbiltrafikken over Øresund og Storebælt i december er normale sæsonudsving.

Fald i lastbiltrafikken over Øresund og Storebælt i december er normale sæsonudsving.



Nye tal for trafikken over Storebæltbroen og Øresundsbron viser, at lastbiltrafikken over broerne i december måned 2011 lå på niveau med den tunge trafik i samme måned i 2008, trods den fornyede europæiske krise.

På begge broer – især Storebælt – er der ganske vist kommet markant færre lastbiler over i december i forhold til november, men der er tale om et normalt sæsonudsving.

- Tallene må betegnes som positive, når man tager den økonomiske situation i betragtning. Et lille lys i mørket, siger DTLs økonom Morten Pernø.

Ser man på de konkrete trafiktal, er der kommet væsentligt flere lastbiler over broen i december måned 2011 i forhold til samme tidspunkt i 2010 og 2009. Niveauet er dermed stort set tilbage på niveauet i december 2008.

Kun 189 færre lastbiler passerede Storebæltsbroen i december 2011 end i december 2008.

Også på Øresund ser det fornuftigt ud. Her er der også kommet flere lastbiler over broen i december 2011 målt i forhold til december de tre foregående år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093