Gode erfaringer med bio-brændstof
Lufthansa har testet alternative brændstoffer i deres fly.
Ifølge de første tests er brændstofforbruget ikke så højt som forventet, og der har efterfølgende heller ingen problemer været med flymotorerne, oplyser NDR.
Lufthansa indledte testfasen i juli med en flyvning mellem Hamborg og Frankfurt i en Airbus A321. De seneste seks måneder er Lufthansa fire gange dagligt fløjet på strækningen med biobrændstof i tankene.
- Biobrændstoffet har vist sin duelighed i hverdagen, siger en talsmand fra Lufthansa, som afslutter forsøget midt i denne måned.
Efter afslutningen på testflyvningerne følger nu en to år lang forskningsfase, inden Lufthansa vil afgøre, om selskabet i fremtiden vil flyve med de nye brændstoftyper.
Forsøget har kostet 6,5 millioner euro, hvordan den tyske stat har ydet forskningsmidler for i alt 2,5 millioner euro.