Organisationerne i det danske transporterhverv har skærpet deres profil markant. Ingen skal være i tvivl om, hvor de har DTL henne, siger administrerende direktør Erik Østergaard fra Dansk Transport og Logistik.

De to store vognmandsorganisationer herhjemme, Dansk Transport & Logistik samt International Transport Danmark, har skærpet deres profil markant i de senere år. Hvor det for blot tre-fire år siden så ud til, at de to organisationer nærmede sig hinanden, ligner organisationernes seneste tiltag en positionering af såvel holdninger som forretning.

Forleden spillede ITD således ud med, at flytte næsten 40 medarbejdere fra sin kommercielle virksomhed FDE A/S til foreningsarbejdet i ITD, mens DTL har lanceret det markant politiske budskab om at være forkæmper for danske vognmænd.

- Jeg synes ikke, at vi positionerer os eller reagerer, fordi en anden organisation gør et eller andet. Vi er meget tæt på medlemmerne og vores medlemsforeninger, og vi laver det, som medlemmerne gerne vil have, siger administrerende direktør Erik Østergaard.

Strategien for DTL bygger således fortsat på tre søjler: Varetagelse af medlemmernes erhvervspolitiske interesser, medlemsservice og arbejdsgiverforeningen. Og det skal der ikke laves om på.

Det har været fremme, at også DTL-toppen drøfter organisationsændringer, men der er ifølge Erik Østergaard ingen drastiske ændringer på vej. Det handler blot om at tilpasse organisationen i forhold til at DTL’s 13 kredse er blevet utidssvarende grundet de seneste års sammenlægninger til større lokalforeninger.

- Vi bevarer både service og nærheden til medlemmerne ude i vores regionskontorer. Det fungerer godt, og vi har nogle dygtige folk ude i regionerne, der er det naturlige omdrejningspunkt for vores medlemsservice og lokale aktiviteter, bebuder Erik Østergaard.

Ikke mindst på den erhvervspolitiske del, har DTL markeret sig stærkt i de senere år, og Erik Østergaard lægger da heller ikke skjul på, at der på centrale punkter i den aktuelle politik er stor forskel på organisationerne.

- Der er mange aktører og interesser at varetage inden for transporten: Rederi, havne, speditører, skibsmægler, havnevirksomheder, vognmandsvirksomhederne og så videre. Dertil kommer at der er transportkøber-interesser og ydelses-interesser, ligesom der er forskelligt nationalt og internationalt fokus og interesser hos virksomhederne. Og da er der ingen slinger i valsen for DTL: Vi varetager den danske vognmands interesser, siger Erik Østergaard bestemt.

På det punkt er der ifølge direktøren ligheder mellem transportbranchen og Folketinget.

- Partierne driver også politik ud fra deres forskellige synspunkter og politiske bagland, og derved kommer der markante forskel op til overfladen. Og ligesom man melder sig ind i et politisk parti i forhold til de holdninger partiet har, bør danske vognmænd også gøre op med sig selv, hvem de mener, repræsenterer deres interesser på både kort og lang sigt bedst, siger Østergaard.

DTL-direktøren peger dog også på, at der ligesom i den politiske verden også i transportbranchen er sager, hvor parterne kan forliges på tværs. Det er sager som f.eks. modulvogntogsforsøget, kørselsforbuddet i Køge, overhalingsforbud med flere et godt tegn på.

I den forbindelse understreger Erik Østergaard, at DTL om nødvendigt også søger til udlandet for at finde allierede vognmandsorganisationer, der kan støtte deres sag. Dels ved selv at drive et EU-kontor sammen med svenske og norske interesser, dels i den aktuelle cabotage-debat, hvor vognmandsorganisationer i Norge, Sverige, Finland, England, Østrig og Frankrig og DTL fra Danmark – organisationer der til sammen repræsenterer 83.000 transportvirksomheder - netop har rettet sammen med DTL har sendt en fælles henvendelse til EU-kommissionen om cabotage problemerne.

- Ind i mellem handler det om at have kritisk masse og være flere organisationer, der går sammen, i stedet for, at det bare bliver til et lille pip fra Danmark, siger DTL-direktøren.

Ikke mindst cabotage-spørgsmålet er blevet en kampplads med vognmandsorganisationerne som modstandere. Cabotage-kørsel er samtidig blevet til en debat om social dumping – altså hvor udenlandske chauffører på lave lønninger og dårligere vilkår snupper kørslen for snuden af danske vognmænd og chauffører.

- Der er problemer med udenlandske lastbiler, fordi der er nogen, der konkurrerer på ulovligheder. Det skal vi til livs, siger Erik Østergaard, der dog også løfter pegefingeren overfor danske arbejdsgivere, der ikke betaler overenskomstmæssig løn, pension mm. – eller manipulerer med tachografen.

Men der er også den lovlige cabotage, som ifølge Østergaard, er fornuftig ud fra både en miljømæssig og økonomisk synsvinkel.

- Hvis en spansk eller italiensk lastbil bringer varer til Danmark er det rimeligt, at vognmanden kan positionere sin lastbil i Danmark ved at køre varer indenrigs, inden turen går retur til Sydeuropa, fastslår Erik Østergaard.

Problemet opstår imidlertid, når alt for smarte vognmænd begynder at organisere og systematisere cabotage-kørslen – blandt andet ved at lastbilerne blot ”vender” i nabolande, for derefter igen at køre tre cabotage-ture i Danmark.

- Det fremgår af Trafikstyrelsens vejledning, at den slags cabotagekørsel, hvor det er sat i system med det formål at køre internt i Danmark, er en omgåelse af reglerne, påpeger Erik Østergaard.

Derfor hilser han det velkomment, at regeringen sammen med Enhedslisten nu afsætter flere penge, til at kontrollere den ulovlige cabotagekørsel:

- Det er ikke et spørgsmål om, at reglerne skal laves om – de skal bare overholdes, siger DTL-direktøren med en slet skjult hentydning til, at der ikke har været rejst mange sager i Danmark i de seneste år.

- Der findes rigtigt mange gode og dygtige vognmænd i Danmark, men de bliver presset af en af de vognmænd, der tjener penge på at overtræde lovgivningen.

Men der er også sager, hvor organisationerne står sammen – således i spørgsmålet om øgede vejafgifter. Der er næppe nogen vej udenom, eftersom den nye regering har et flertal for at opkræve flere penge hos vognmændene. Eller som Erik Østergaard ser det: transporterhvervet skal være skatteopkræver.

- Godstransporten med lastbil er uelastisk. Der er ingen reelle alternativer og dermed skal lastbilerne ud at køre. Det eneste erhvervet kan gøre, er at sende regningen videre i transportkæden for at den til sidst ender hos forbrugerne, påpeger DTL-direktøren.

Han mener, at vejafgifter for godstransporten er det forkerte sted at starte, fordi vejafgiften ikke får den ønskede effekt i forhold til at reducere trængslen på vejene eller CO2-udslippet. Det vil blot gøre danske varer dyrere og gå udover dansk erhvervslivs konkurrencedygtighed.

- Hvis det handler om at få flere penge i kassen, så sig det dog, i stedet for at snakke udenom, opfordrer Erik Østergaard. Og lad os så kigge på, hvordan det merprovenu kan skaffes på den for samfundet og erhvervet billigste måde.

Han frygter nemlig, at en alt for stor del af vejafgifterne vil komme til at gå til det system, der skal bruges til at opkræve pengene.

- Vi har set, at der går op til 30-50 procent af indtægterne til at drive sådan et system, advarer Østergaard, som i stedet foreslår for eksempel øgede brændstofafgifter.

Men er det ikke lettere for vognmanden at sende en konkret regning på en vejafgift videre til kunden, end en højere dieselregning?

- Det kan godt være, men samfundsmæssigt er det uhensigtsmæssigt, og uanset hvilken form der vælges, er der altid en risiko for, at enkelte i erhvervet ikke lige får dækket de ekstra omkostninger de skulle, siger direktøren.

Vognmænd skal have retten til at udvikle en bæredygtig virksomhed baseret på regel-efterlevelse, høje sociale standarder, sikre transporter, færdselssikkerhed og jævnbyrdig konkurrence, mener Dansk Transport og Logistik.

Dermed kan virksomhederne også bidrage til at løse de udfordringer, EU står over for om bæredygtighed, arbejdskraft, sociale vilkår og sikkerhed.

- De toneangivende organisationer i de fire nordiske lande samt Østrig, England og Frankrig har gennem flere år samarbejdet og kæmpet for dette – og dermed bidraget til, at kørslen ikke bare slippes løs. Nu er Kommissionen ved at se på spørgsmålet igen – og vil formentlig fremkomme med sin rapport med udgangen af 2013. I den forbindelse er det vigtigt, at vi sammen viser vores holdning og enighed til dette vigtige spørgsmål, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard

I EU kan man enten etablere sig i et land, eller man kan udføre cabotagekørsel. Cabotagekørsel er derfor en undtagelse til det normale krav om etablering i det land, hvor man driver virksomhed.

- Derfor kan cabotagekørsel kun være tilladt som en midlertidig aktivitet, som det er tilfældet i dag. Enhver anden tilgang vil føre til social dumping og urimelig konkurrence mellem vognmænd, der tilbyder den samme ydelse på det samme marked, påpeger Østergaard.

- Vi mener at myndighederne skal sikre en harmoniseret gennemførelse af regler, kontrol og sanktioner, så vilkårene er de samme for alle – lokal eller udenlandsk vognmand, siger Erik Østergaard om den erklæring, som organisationerne er blevet enige om, og som nu er sendt til Kommissionen.

Af organisationernes erklæring fremgår, at konkurrencedygtigheden i den europæiske økonomi vil afhænge af et vejtransporterhverv af høj kvalitet, som også kan levere ydelser i fremtiden.