Prestigeordre til Combi Lift
Rederiet K/S Combi Lift, Korsør har indgået en kontrakt med Schenker for 2 af deres semisubmersible dokskibe til Gorgon LNG projektet i Australien.
Skibene ”Combi Dock I” & ”Combi Dock III” blev valgt af projektet, da de, som den eneste skibstype, løbende kan levere gods, både via skibets heavy lift kraner (LO/LO) og agter rampe (RO/RO), på trods af det store tidevandsudsving, der er på Barrow Island.
- Med denne kontrakt beviser Combi Lift, at Combi Dock-typen pt er et af de mest komplekse og fleksible skibstyper indenfor heavy lift segmentet, siger COO og Combi Lift partner Anders Poulsen og tilføjer:
- Skibene er blevet refitted, så man blandt andet kan rulle gods direkte fra mellemdækket og ydermere leve op til de miljømæssige krav, der er for at anløbe Barrow Island”.
Kontrakten lyder på 1 år med option på op til 2 år, hvor skibene skal levere materialer til opstarten af projektet på Barrow Island i Vestaustralien.
Hensyn til miljøetFor K/S Combi Lift er Gorgon-kontrakten frugten af adskillige års intensivt arbejde, da Barrow Island ligger midt i et naturbeskyttelses reservat og kravene for anløb til øen derfor er underlagt flere restriktioner. Blandt andet skal al last, der kommer ind, renses og der må kun være 3500 personer på øen ad gangen. Der skal bruges over 30 millioner arbejdstimer på anlægget, og derfor laves mest muligt uden for øen. Det foregår ved at stort set alt, lige fra fundament til selve anlægget og havnen, produceres uden for øen, i så store moduler som muligt, hvorefter de transporteres færdige til øen, hvor det bliver samlet.
Første leverance
Begge skibe er leveret ind til projektet, og Combi Dock III har som det første skib anløbet Barrow Islands nyetablerede kajanlæg.