23948sdkhjf

Kursist nummer 10.000

TUC DK kører chaufføruddannelser over hele landet, og fik for nyligt kursist nummer 10.000 på besøg.

TUC DK kører chaufføruddannelser over hele landet, og fik for nyligt kursist nummer 10.000 på besøg.



Gennem de seneste uger har man i TUC DK ”talt op” til kursist nummer 10.000 i den 2009 vedtagne obligatoriske efteruddannelse for chauffører. Det magiske tal blev nået på TUCs uddannelsessted i Ishøj, hvor Strandens UddannelsesCenter ApS kørte et efteruddannelseshold.

Holdet var en god blanding af chauffører i alle aldre, og i meget forskellige brancher, genbrug, renovation, spedition, anlægsgartneri og naturligvis mange fra større og mindre vognmandsfirmaer. Holdet blev på sidste kursusdag fejret med champagne og kransekage, mens en enkelt heldig chauffør, som den officielle nr. 10.000 fik en ekstra god dag og en masse godt med hjem.

Efteruddannelse er dyrt at glemme

En af de ting, der for alvor har fået chauffører over hele landet til at få taget den lovpligtige efteruddannelse er et stigende antal eksempler på bøder til chauffører og vognmænd. Der er over hele landet blevet udskrevet bøder på 4.000 kroner til chauffører uden bevis, og de har samtidig fået bødeforlæg på 8.000 kroner med til deres vognmænd.

TUC DK hjælper gerne virksomheder med at huske på, hvornår uddannelsen skal tages. Alle kan således tilmelde sig Huskeservice via telefon eller nettet, så ingen glemmer at få taget uddannelsen i tide. I TUC DK er mere end 3000 chauffører oprettet i huskeservice systemet.

Uddannelse og udvikling for mennesker på vej

Udover en bred vifte af transportuddannelse, der spænder fra chaufføruddannelse over lovpligtig efteruddannelse, farligt gods, køreteknik, energi og økonomibesparelse, specialkørsler, vognmandsuddannelse etc. tilbyder TUC DK også flådestyring, sikkerhedsrådgivning, lederuddannelse og coaching, rekruttering, afklaring, udvikling og outplacement af medarbejdere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074