23948sdkhjf

Voldsom brand hos sydjysk vognmand

Ilden tog både en nostalgisk langsnudet Scania 143T og et komplet veteranvogntog.

Ilden tog både en nostalgisk langsnudet Scania 143T og et komplet veteranvogntog.



Tidligt om morgenen lillejuleaftensdag ødelagde en voldsom brand både hele garageanlægget og en håndfuld køretøjer hos vognmand Jens Peter Gjødsbøl i Gammelby, der ligger tæt på Bredsten i Sydjylland.

En legendarisk 3-akslet, langsnudet Scania T143 6x2 med sovekabine fra 1994, der er bygget op som trækker og med et trækkertippelad, en tilkoblet silotanktrailer i aluminium af mærket Spitzer, der ejes af Silotrans i Ødsted, en Mercedes-Benz L1113 veteranlastvogn fra 1972, en veteranpåhængsvogn af mærket Tranders fra 1954 samt en VW Golf 4 stationcar blev flammernes bytte ved den voldsomme brand.

Selv om køretøjerne er forsikrede er det alligevel et alvorligt tab for vognmand Jens Peter Gjødsbøl, der selv har kørt hver eneste dag i flere år med den treakslede langsnudede Scania T143.

Silotanksættevognen, der er bygget i aluminium, er totalt smeltet og brændt, så der sådan set kun er de tre aksler tilbage.

Veteranlastbil Mercedes L1113 var identisk med den vognmanden startede med at køre i for 38 år siden.

En anden trækker, der også tilhører vognmanden, var heldigvis ikke hjemme da branden brød ud, så den reddede livet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047