23948sdkhjf

Containerrederiernes anden division indgår alliance

Seks store containerrederier går ind i ny alliance, der skal tage udfordringen fra det største i den hårdt pressede containerindustri.

Seks store containerrederier går ind i ny alliance, der skal tage udfordringen fra det største i den hårdt pressede containerindustri.



Rederi-Alliancen mellem tyske Hapag-Lloyd, APS fra Singapore, Hyundai i Sydkorea, de to japanske containerrederier NYK Lines og Mitsui OSK Lines, og OOCL fra Hongkong er et forsøg på at modstå presset fra især verdens største containerrederi Maersk Lines nye højkvalitetsservice ”Daily Maersk”, der tilbyder kunderne daglige afgange på de vigtigste containerruter fra Asien til Europa. Der er tilmed en indbygget erstatningsordning for containere, der ikke kommer med til tiden.

En service, der har sat hele den globale containerindustri, der i forvejen kæmper med uholdbart lave containerrateri under yderligere pres.

Verdens anden og tredjestørste containerrederier, schweiziske MSC og franske CMA-CGM indgik fornyligt deres egen alliance i et forsøg på at imødegå ”Daily Maersk” og det katastrofalt lave rateniveau..

Oprustningen blandt de tre største containerrederier har sat resten af verdens oversøiske containerrederi under ekstremt pres.

Over for dagbladet Børsen vurderer Lars Jensen, der er direktør og partner i analyse og konsulentfirmaet SeaIntel Maritime Analysis, at den nye såkaldte G6-alliance får det svært.

- De har alt for forskellige interesser, forkellige kundebaser og forskellige præferencer i forhold til hvilke havne, der skal bruges. Hvis markedsvilkårene ændrer sig, skal seks rederier være enige om, at lave om på sejlplanerne, siger Lars Jensen til Børsen.

Han tvivler også på, at G6-alliancen formår at matche ”Daily Maersk”, når det gælder de garanterede transittider.

Kartelsag

Maersk Lines nye topchef Søren Skou vurderede forleden, at alliancen mellem MSC og CMA CGM vil mindske prispresset på containerraterne.

G6-allincen vil formentlig forstærke denne effekt. Men det kan ende med gråd og tænders gnidsel for de seks containerrederi, fordi samarbejdet kan resultere i en kartelsag i EU.

- Når markedet engang retter sig, så kan jeg godt have en formodning om, at de seks rederier bliver hevet for EU’s konkurrencemyndigheder, siger Lars Jensen.

Sindsro hos Maersk

I Maersk Line tager Søren Skou nyheden med sindsro.

- Vi vil forsvare vores markedsandele og blive ved med at udbygge vores netværk. Hvis der skal være priskrig, så må vi sikre os, at vi har de laveste omkostninger, og det har vi - eller meget tæt på at have - efter arbejdet med at få omkostningerne ned de sidste fire år, udtaler Søren Skou ifølge Berlingske Business.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11