Norske og svenske projektmagere søger EU-støtte til ambitiøst tunnelprojekt, der skal forbinde Malmö med Stralsund i Tyskland – uden om Danmark og Fermern Bælt-forbindelsen.

Da transportminister Henrik Dam Kristensen for nyligt sendte det svenske ønske om en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør på dybfrost, fordi den tilhørende Ring 5 fra Helsingør vest om Hovedstadsområdet ned til Køge bliver alt for dyrt, så gav han folkene bag et svensk-norsk tunnelprojekt fornyet blod på tanden.

Den 97 kilometer lange jernbanetunnel mellem Malmø og Stralsund, der skal bane vejen for højhastighedstog fra Skandinavien til Berlin og Centraleuropa, kom til verden, fordi den foregående regering med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget afviste behovet for højhastighedstog i Danmark. En afvisning, der også omfatter den nye banestrækning fra København over Køge til Ringsted og videre ned til Femern Bælt.

Det vil blive alt for dyrt og de relativt korte afstande i Danmark, gør det ifølge danske eksperter uinteressant at opgradere danske skinner til højhastighedstog.

Helt anderledes ser man på sagerne i Norge og Sverige, hvor stærke kræfter ønsker at forbinde nationale højhastighedstog til det voksende europæiske netværk af højhastighedstog. Det er især de norske-svenske planer om et højhastighedstog fra Oslo over Göteborg til Malmö, der forudsætter videre forbindelse sydover.

Det svensk-norske tunnelprojekt skal efter planerne blive del af et større EU-projekt med navnet Coinco, hvor dele allerede iværksættes i 2012.

Det skriver ing.dk.

Trafikforsker Per Homann Jespersen fra RUC, der har hørt op projektet i Bruxelles beretter, at fundamentet for det 150 milliarder dyre svensk-norske tunnelprojekt er, at svenskerne opfatter det danske nej til en fast HH-forbindelse som udtryk for, at danske politikere ikke ønsker at tiltrække mere trafik ned gennem Danmark.

Han anser dog ikke projektet for nogen reel trussel til den faste forbindelse under Femern Bælt.

- Det er svært at se, at den kan realiseres. 97 kilometer er en rigtig lang tunnel at bygge i en dårlig undergrund med blødt ler. Selvfølgelig kan det gøres. Det er kun et spørgsmål om penge. Men mon ikke selv de rige nordmænd finder et andet sted at investere deres penge end i et projekt, der ikke engang befinder sig i Norge, udtaler Per Homann Jespersen ifølge ing.dk.

Svenske trafikprognoser spår, at kapaciteten på Øresundsbroen er brugt op i 2030. Derfor skal anlægget af den 97 kilometer lange jernbanetunnel starte allerede i 2020, så den kan stå færdig 10 år senere, når den faste forbindelse over Øresund bliver en flaskehals.

Bag det svensk-norske tunnelprojekt står baneselskaber og vejvæsener i de to lande, samt en række norske og svenske kommuner.