Havne presses af terrorsikring
Dansk Havnes formand efterlyser nytænkning, når det gælder om at forhindre havnene bliver anvendt til terrorformål.
- Terrorsikring er ved at blive for dyr og for besværlig i forhold til andre måder at opnå den ønskede sikkerhed.
Det skriver Danske Havne formand Uffe Steiner Jensen i brancheorganisationens seneste nyhedsbrev.
Danske Havne har netop drøftet de stadigt mere omfattende terrorsikringsregler med den nye transportminister Henrik Dam Kristensen.
På mødet opfordrede Danske Havne ministeren til at sætte evaluering af terrorsikring i havne og lufthavne på EU-dagsordenen under Danmarks formandskab. De kommunalt ejede erhvervshavnes brancheorganisation oplyser, at opfordringen blev positivt modtaget, da ministeren også finder at ttiden moden til at overveje indsatsen.
- Den hidtidige indsat bør evalueres, skriver Uffe Steiner Jensen og nævner bedre efterretningsvirksomhed og ny teknologi som muligheder, der bør overvejes.
PlusserDanske Havne formand noterer en række plusser for havnene i det forløbne år. Herunder den enstemmige indstilling fra havnelovsudvalget til revision af havneloven, og Folketingets bevilling af Havnepakke 2, med vej- og baneforbindelser, samt udgravning af sejlrender til en række havne.
- Vi håber Havnepakke 3 kan få samme medfart, selv om midlerne er blevet mindre. Det har også været positivt, at havnene er som skabte til de politisk drevne industrier som vindmøller, bioenergi, maritim industri og miljørigtig skrotning. Havnene har kvitteret med planer for store udvidelser af de aktive erhvervsarealer. 10.000 nye arbejdspladser skal skabes, skriver Steiner Jensen.
Han ærger sig dog over, at der fortsat ikke er nogen afklaring på den fremtidige isbrydning i danske farvande