Tyskerne opkræver igen afgift af lovlig indført dieselolie
Tyskland havde ellers droslet ned for den omstridte praksis med at opkræve dieselafgift af udenlandske lastvogne med uoriginale brændstoftanke, der kører ind i Tyskland.
Spørgsmålet om hvad der er en originalmonteret brændstoftank på en eksportlastvogn er nu igen blevet et irriterende problem for danske transportvirksomheder, der sender lastvogne ind i Tyskland.
Tyske toldmyndigheder er nemlig igen begyndt at opkræve tysk dieselafgift af tankindholdet på udenlandske lastvogne med uoriginale brændstoftanke.
En praksis som Tyskland indførte for flere år siden for at bremse den såkaldte tankturisme, hvor mange udenlandske lastvogne efter tyske toldmyndigheders opfattelse kørte med ekstra store brændstoftanke for at undgå at tanke diesel inde i Tyskland, hvor afgifterne er høje.
Tyskland har dog i en periode – formentlig efter pres fra EU - til at begrænset eller måske helt indstillet den omstridte afgiftsopkrævning, fordi der i EU arbejdes for ændringer på området.
Men nu er de tyske toldmyndigheder igen begyndt at opkræve dieselafgifter.
To nye tilfældeTTN har kendskab til to aktuelle sager, der har fundet sted i nærheden af den dansk tyske grænse henholdsvis onsdag og torsdag i denne uge
En nordjysk chauffør fortæller til TTN, at han onsdag aften blev vinket ind til kontrol på den første parkeringsplads på A7 lige syd for motorvejsovergangen i Frøslev, da han var på vej ud i Europa.
- Jeg blev vinket ind på den første parkeringsplads, hvor de tyske toldmyndigheder påstod at der skulle betales afgift af dieselolien, siger chauffør Anders Ørum Christensen, der straks viste sit TÜV-certifkat på vognens brændstoftank, som viste at tanken er godkendt i Tyskland. Alligevel blev chaufføren noteret for at medbringe 676 liter diesel.
- Jeg meddelte at jeg ikke havde nogen kontante penge og måtte i stedet skrive under på dokumenter, så sagen i stedet bliver sendt hjem, fortæller Anders Ørum Christensen.
Refusion i DanmarkDanske lastbiler bliver afkrævet afgift af den dieselolie de har med i ikke-standardtanke, når de passerer grænsen til Tyskland. Konsekvensen er, at vognmændene beskattes to gange for den samme mængde brændstof.
Organisationerne DTL og ITD arbejder sammen om at få standset den tyske praksis og begge organisationer har tidligere opfordret sine medlemmer til at medbringe et brev i sine lastvogne, hvorved man kan undgå at få en bøde.
De tyske toldmyndigheder har i et brev erkendt, at der ikke findes en måde, hvorpå de danske transportører i praksis kan betale den tyske afgift. Det betyder efter DTLs og ITDs opfattelse, at toldmyndighederne i Tyskland ikke kan udstede og opkræve en bøde, men vognmænd undgår dog næppe at betale afgiften.
Man kan dog få refusion af den dieselafgift, der er betalt ved tankningen i Danmark.
- Det er muligt at søge om at få godtgjort den danske dieselafgift, hvis man er blevet opkrævet tysk dieselafgift, efter at have har tanket i Danmark. Kommissionen har stillet forslag om, at EU-landenes afgiftskontrol af brændstoftanke og deres indhold skal tage højde for, at der normalt laves forskellige udformninger af tankene, som ikke er standardmonteret fra fabrikken.
Indtil Kommissionens forslag forhåbentlig vedtages, er der iværksat en tilbagebetalingsordning, og
blanketten ligger på SKATs hjemmeside sammen med de krav, der skal opfyldes, fortæller DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm til TTN.
Tilbagebetalingsordningen kom netop i stand, fordi definitionen på en standardtank i EUs energibeskatningsdirektiv medfører, at en stor del af de erhvervskøretøjer, der tanker diesel i Danmark, men bruger brændstoffet i Tyskland, bliver udsat for en dobbeltbeskatning.
Standardtank eller ejDet er især Tyskland, der siden sommeren 2010 har brugt de nugældende EU-regler til at foretage en dobbeltbeskatning på brændstof, der har været medbragt af danske lastbiler, men hvor tanken ikke er en såkaldt standardtank.
Ifølge Ove Holm arbejder flere landes vognmandsorganisationer sammen med den internationale vognmandsorganisation, IRU, om at finde løsninger på problemet både i forhold til EU-Kommissionen og de tyske myndigheder, foruden at man forsøger at presse både producenterne af lastvogne og tanke til at gå aktivt ind i sagen, så problemet kan blive elimineret.
Spørgsmålet er om brændstoftanken på billedet er en original brændstoftank eller om den er produceret ved en underleverandør. Det spørgsmål kan ofte være svært at svare på.