23948sdkhjf

Grænsetrafik vokser

ITD: Grænsetælling viser, at lastbiltrafikken over grænserne steg med 2,7 procent fra tredje til fjerde kvartal.

ITD: Grænsetælling viser, at lastbiltrafikken over grænserne steg med 2,7 procent fra tredje til fjerde kvartal.



Der er stadig et godt stykke vej til toppen i et enkelt kvatal i 2008, hvor op mod 5100 lastbiler krydsede Danmarks grænser til Tyskland og Sverige i døgnet. Men ITD’s kvartalsvise grænsetællinger i starten af december viser, at døgngennemsnittet nu er nået op på 4.816 lastvognstog. Det er langt over bunden under finanskrisen, hvor døgngennemsnittet var nede på 4300 lastbiler.

ITD konstaterer på baggrund af de nye tal, at den ny europæiske finanskrise – endnu ikke har sat sig spor på godsmængderne til og fra Danmark.

ITD’s grænsetælling, der registrerer trafikken af lastbiler ind i landet på den sønderjyske grænse samt over Øresund og Femern Bælt, viser, at lastbiltrafikken ind i Danmark steg med 2,7 procent fra årets tredje til fjerde kvartal. I alt kørte 4.816 lastbiler ind i Danmark pr. døgn i årets fjerde kvartal. I forhold til samme kvartal året før svarer det til en fremgang på 3,1 procent.

Status for 2011 er dermed, at trafikken henover året har været på niveau med 2006, hvor 4.734 lastbiler i gennemsnit kørte ind i landet pr. døgn, baseret på de fire kvartalstal. For hele 2011 er det gennemsnitlige tal for lastbiltrafikken ind i landet 4.708 pr. døgn. Rekordåret var 2007, hvor tallet var 5.008 pr. døgn.

- Det er glædeligt at konstatere, at lastbiltrafikken over grænserne langt fra er gået i stå. 2011 har samlet været et tilfredsstillende år for den internationale lastbiltrafik. Men det bliver spændende at følge i de næste kvartaler, om det er industriens lagre, der p.t. er ved at blive tømt, eller om det høje transportniveau afspejler, at der fortsat produceres i industrien i Danmark og i nabolandene, siger underdirektør i ITD Poul Bruun.

Uændret nationalitet

Lastbilernes nummerplader fordeler sig fortsat stabilt. 23,8 procent af de lastbiler, der kørte ind i landet i fjerde kvartal var dansk indregistrerede, mens de tyske tog et hop opad i markedsandel fra 33,9 procent i tredje kvartal til 38,5 procent i årets fjerde kvartal. De østeuropæiske biler mistede 0,9 procentpoint i markedsandel og udgjorde i fjerde kvartal 22,2 procent af lastbiltrafikken ind i Danmark.

Der er dog intet, der tyder på, at de danske transportvirksomheder reelt mister markedsandele på det danske marked. Af de udenlandsk indregistrerede lastbiler, der kørte ind i landet i fjerde kvartal, var 33 procent ejet af en dansk transportvirksomhed. Trods en mindre tilbagegang i andel i forhold til årets tredje kvartal, hvor tallet var oppe på 35 procent, er der tale om en markant fremgang i forhold til fjerde kvartal i 2010, hvor kun 26 procent af de udenlandsk indregistrerede lastbiler på de danske veje var danskejede.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078