23948sdkhjf

DTL mødte transportministeren

Godskørselsloven var blandt emnerne på dagsordenen, da DTL mødtes med den nye transportminister, Henrik Dam Kristensen (S).

Godskørselsloven var blandt emnerne på dagsordenen, da DTL mødtes med den nye transportminister, Henrik Dam Kristensen (S).



- Vi havde en god dialog med den nye transportminister, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, som deltog i mødet sammen med formand Jørgen Egeskov og erhvervspolitisk chef Ove Holm.

- Vi fik givet nogle klare signaler fra DTL om vores holdninger i nogle af de aktuelle transportsager.

På mødet fik DTLs administrerende direktør bl.a. lejlighed til at gentage DTLs ønsker til godskørselsloven, blandt andet nedsættelse af et nævn til en overenskomstmæssig vurdering i forbindelse med kontrollen med overholdelsen af overenskomsten og inddragelse af varebiler, der kører godskørsel for fremmed regning.

Også det topaktuelle emne, social dumping, var oppe at vende. DTL roste de kommende skærpelser, som er blevet aftalt under finanslovsforhandlingerne og lagde vægt på, at der skal skrides ind over for ulovlig cabotage ved en effektiv håndhævelse og kontrol. I den forbindelse ser DTL RUT-registreret som et vigtigt værktøj.

Der blev også lejlighed til at tale om modulvogntog, hvor DTL ser frem til en fortsat positiv udvikling.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062